EU-lederne lander historisk aftale om budget og genopretningsfond

Plast i medierne
Del:

Stats- og regeringslederne i de 27 EU-lande har tirsdag morgen indgået en historisk aftale på i alt 13.580 milliarder kroner. Lederne har vedtaget EU’s budget for 2021 til 2027 og den nye genopretningsfond, som skal bringe medlemslandene ud af den økonomiske krise i kølvandet på coronaepidemien. EU-lederne har aftalt at indføre et plastbidrag, som skal få landene til at genanvende mere plastaffald og som skal lade pengene gå til EU’s fælleskasse. Lederne har også aftalt at koble udbetalingen af EU-midler sammen med, hvorvidt landene efterlever retsstatsprincipperne. Det retter sig mod lande som Ungarn og Polen, der har fået kritik for, at de ikke respekterer EU’s grundlæggende rettigheder og værdier.