Det er den nye måde at arbejde i bestyrelsen på: Vi er her sammen om ét selskab

Plast i medierne
Del:

Der er brug for det store mødelokale, når bestyrelsen sætter sig sammen fem gange om året i den familieejede emballage-virksomhed Plus Pack i Odenses sydøstlige ende. Medmindre mødet foregår virtuelt, som det senest var tilfældet. For bestyrelsen tæller foruden to ejere fra familien – Steen Haustrup samt Camilla Haustrup Hermansen – fire eksterne medlemmer og tre medarbejdervalgte repræsentanter. Derudover er ledelsen med fem medlemmer og Anders Top Haustrup, medejer og administrerende direktør siden 1. december 2015, altid inviteret med indenfor. Den samlede ledelses tilstedeværelse er med til at sikre transparens og forankringen af strategien i organisationen. Kort fortalt er risikoen på denne måde mindre for, at vigtig information går tabt mellem den gruppe, der tegner de store linjer, den administrerende direktør og de, der står med den daglige drift.

Kilde: Erhvervsplus.dk