Danske forbrugere: Plastik er besværligt at smide til genanvendelse

Plast i medierne
Del:

I Danmark er vi gode til at sortere og genanvende emballage, men når det kommer til plastik, er der en række barrierer, der står i vejen for sorteringen i de danske hjem. Det viser en ny undersøgelse, som Novus har foretaget for Unilever, der blandt andet står bag Dove. 86 pct. af de adspurgte danskere mellem 18 og 79 år affaldssorterer emballage til genanvendelse. Men når emballagen er lavet af plastik, er tallet væsentligt lavere. Af al den emballage, der ikke bliver genanvendt, udgør plastik 59 pct.