Netværksdagen 2025: Her er årets temaspor
Når Plastindustriens medlemmer 20. november samles til Netværksdagen på Hindsgavl Slot, kan deltagerne vælge mellem tre højaktuelle temaspor, hver især med forskellige perspektiver alt efter branche og interesse. Erfaringer og trends fra K-messen, lovgivningen om mikroplast og samarbejdsmuligheder med forsvarsindustrien.

Tilmeldingen til Netværksdagen 2025 er nu åben. I år stiller programmet skarpt på Kina og hvordan det ændrede sikkerhedspolitiske verdensbillede får betydning for danske plastvirksomheder.
Som det er en tradition på Netværksdagen vil deltagerne også i år kunne vælge mellem en række forskellige temaspor, der giver mulighed for at dykke ned i netop de emner, der er mest relevante for den enkelte.
Temasporene på Netværksdagen 2025 er:
- Innovation og nye trends – erfaringer fra K-messen 2025
- Forstå lovgivningen om mikroplast
- Sådan navigerer virksomheder i fremtidens usikre markeder
– Vi har ønsket at sammensætte et program, der både er aktuelt og relevant – og hvor der er noget for enhver smag. Verden omkring os er omskiftelig i disse år, og det udfordrer også danske plastvirksomheder. Med årets program håber vi at give deltagerne perspektiv på nogle af de vigtigste emner, der præger branchen netop nu, siger Martin Skajaa Wøldike, chef for presse og public affairs i Plastindustrien.

p255548A
K-messen finder sted i Düsseldorf i perioden 8.-15. oktober
Temaspor 1: Innovation og nye trends – erfaringer fra K-messen 2025
I oktober samler verdens største plastmesse, K-messen i Düsseldorf, mere end 3.000 udstillere fra 61 lande under temaet “The Power of Plastics! Green – Smart – Responsible”. På Netværksdagen kan deltagerne høre oplæg fra danske virksomhedsledere, der netop er hjemvendt fra messen. Panelet vil dele indtryk af de nyeste trends inden for plastteknologi, cirkulær økonomi og grøn produktion – og hvilke muligheder udviklingen åbner for danske virksomheder.
Blandt oplægsholderne på dette temaspor er Jesper Skaarup (Wiba Tech), Ulrik G. Nielsen (Saxe Group), Michael Kylling (Arburg Danmark) og Jens Thor Hansen (ENGEL Nordic).

Temaspor 2: Forstå lovgivningen om mikroplast
EU’s nye mikroplastrestriktion er trådt i kraft og stiller skærpede krav til virksomheder, der transporterer eller håndterer plastgranulat. Reglerne, der er en del af REACH-forordningen, skal begrænse udledningen af mikroplast til miljøet og betyder blandt andet, at virksomheder fremover skal indberette brug og spild af plastgranulat samt leve op til nye krav om mærkning af råvarer. På Netværksdagen præsenterer Miljøstyrelsens specialkonsulent Maria Thestrup Jensen den kommende danske guide til reglerne og giver konkrete eksempler på, hvordan de skal håndteres i praksis.

Skærmbillede 2025-09-10 125743
Joachim Finkielman
Temaspor 3: Sådan navigerer virksomheder i fremtidens usikre markeder
Geopolitiske spændinger og sikkerhedspolitiske kriser påvirker i stigende grad danske virksomheders rammevilkår. Samtidig åbner usikkerheden også nye forretningsmuligheder – ikke mindst som leverandør til en forsvarsindustri i vækst. I dette temaspor sættes der fokus på, hvordan plastvirksomheder kan skabe værdi i en tid præget af uforudsigelighed. Oplægsholder: Joachim Finkielman, underdirektør i DI Forsvar & Sikkerhed.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

9. april 2026
Ny kampagne om affaldssortering
Plastindustrien står sammen med DI og ARI - Affalds- og Ressourceindustrien bag en ny kampagne, der skal vise danskerne, hvorfor deres affaldssortering er vigtig.
Læs mere

25. marts 2026
Oplev Borgen Unplugged live på Plastdagen 2026
Det netop overståede folketingsvalg har skabt en ny politisk situation i Danmark. På Plastdagen 2026 kan du opleve Borgen Unplugged live på scenen, når værterne Anders Langballe og Martin Flink analyserer den aktuelle situation i dansk politik.
Læs mere

11. marts 2026
Plastdagen 2026: Når sikkerhedspolitik bliver erhvervspolitik
Hvordan påvirker en mere usikker verden danske virksomheders strategiske handlerum? Det spørgsmål sætter direktør i Erhvervslivets Tænketank Maria Tarp fokus på, når hun går på scenen til Plastdagen 2026.
Læs mere