Fuldt hus til FKM-netværksmøde hos Polyprint
Ny regulering, PFAS, BPA og genanvendt plast var i fokus, da Plastindustriens FKM-netværk samlede omkring 30 medlemmer til et udsolgt møde hos Polyprint i Hedensted.

Plastindustriens FKM-netværk samlede for nylig medlemmer af Plastindustrien til et udsolgt netværksmøde hos Polyprint i Hedensted. Mødet havde fokus på den aktuelle og kommende regulering for plast til fødevarekontakt og gav deltagerne en faglig opdatering samt god dialog og erfaringsudveksling med kolleger i branchen.
Mette Holm fra Fødevarestyrelsen gav en grundig gennemgang af seneste nyt inden for FKM-lovgivningen, herunder revisionen af plastforordningen, EU-forbuddet mod bisphenol A samt de kommende ændringer af reglerne for genanvendt plast til fødevarekontaktmaterialer. Der var god tid til spørgsmål og debat om, hvordan virksomhederne konkret kan navigere i de nye krav.
Efter frokost tog Jens Sinding fra den uafhængige teknologiske rådgivningsvirksomhed FORCE Technology udgangspunkt i de spørgsmål, som deltagerne havde indsendt forud for mødet. Her var der særligt fokus på dokumentation for overholdelse af de nye krav til PFAS og BPA, dialogen med kunder samt forventningsafstemning om ansvar og krav i værdikæden.
Værtsvirksomheden Polyprint gav undervejs en introduktion til virksomheden, der i år kan fejre 50-års jubilæum, og mødet blev afsluttet med en rundvisning i produktionen.
Se præsentationer fra dagen her:
Bliv en del af Plastindustriens FKM-netværk
Netværket henvender sig til virksomheder, der arbejder med plast til fødevarekontakt og har behov for at holde sig ajour med gældende og kommende krav. Deltagelse giver adgang til faglige oplæg, videndeling og sparring om praksis i branchen. Læs mere her.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

30. oktober 2026
Se programmet for Plastic Engineering Day 2026
Hvordan kan vi genanvende nogle af de mest udfordrende plastmaterialer? Og hvordan bliver avanceret forskning til løsninger, der fungerer i industrien? Den 10. november samler Plastindustrien studerende, forskere og virksomheder på DTU i Lyngby til Plastic Engineering Day 2026. Se, hvad årets program byder på.
Læs mere

30. oktober 2026
Her er de nominerede til Project Plastic Award 2026
Ti projekter er nomineret til Project Plastic Award 2026, der hylder innovative studenter- og startupprojekter inden for plast. Vinderne kåres i forbindelse med Plastic Engineering Day på DTU i Lyngby
Læs mere

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere