EPS-plast (ekspanderet polystyren)

Del:

EPS – ekspanderet polystyren – er en celleplast. Materialet består af 98 pct. luft og 2 pct. polystyren. Det giver nogle særlige støddæmpende og isolerende egenskaber, som gør, at EPS er særlig velegnet til bl.a. til isolering og emballage. Men det anvendes f.eks. også i cykelhjelme og sikkerhedsudstyr i biler.

EPS er en forkortelse for ’ekspanderet polystyren’, som er en termoplast og en celleplast, der består af helt op til 98 pct. luft og kun 2 pct. polystyren.

Kært barn – mange navne

De fleste kender nok EPS-skumplast under en eller flere handelsnavne – fx Flamingo, Jackopor, Styrolit, Styropor og Sundolitt.

Fordi EPS kendes under en række forskellige handelsnavne, har den europæiske brancheorganisation vedtaget, at man istedet kan anvende en fælleseuropæisk betegnelse ’Airpop – engineered air’. Ambitionen er at fortælle, at materialet i virkeligheden er en intelligent og smart udnyttelse af plast og luft i et og samme materiale.

Unik kombination af egenskaber

Højt luftindhold betyder, at EPS-skumplast vejer meget lidt, men også at materialet er yderst velisolerende og stødabsorberende. Derudover er EPS lufttæt, fugtafvisende, hygiejnisk og kemisk inaktivt. Og så kan det yderligere formes nøjagtigt efter formålet.

Den helt unikke kombination af egenskaber gør EPS-skumplast anvendeligt til en bred vifte af formål. EPS bliver dog især anvendt til emballager og bygningsisolering.

Som emballage

De isolerende egenskaber gør EPS-emballager særdeles velegnede til beskyttelse og transport af blandt andet frisk fisk og kød, frugt og grønt samt følsomme medicinalprodukter. EPS er fx med til at sikre en ønsket temperatur og produkternes friskhed gennem hele transportkæden. For frugt og grønt gælder det også, at emballagerne bidrager til at holde på C-vitaminindholdet i længere tid.

Gartnerier anvender også EPS til blomster- og priklebakker, fordi isoleringen fremmer planternes vækst.

EPS-materialets evne til at beskytte mod slag og stød bliver udnyttet, når fx TV apparater, computere, hårde hvidevarer og møbler skal frem til butikker og forbrugere i hel stand. Stødabsorberingen er desuden en afgørende egenskab, når materialet anvendes til legemsbeskyttelse i fx redningsveste, auto barnestole og cykelhjelme.

I byggeriet

I byggeriet bruges EPS især som isolering mod varme eller kulde, men også til støjreduktion og bortledning af sundhedsskadeligt radonholdig luft.

De lette EPS-byggelementer er nemme at montere i fx fundamenter, vægge, facader og gulve. Samtidig er den lave vægt med til at reducere tunge løft på byggepladsen.

Hvad betyder produktionen af EPS for miljøet?

EPS har et relativt svagt aftryk på miljøet. Produktionsprocessen anvender hovedsageligt varm vanddamp, og overskudsvarmen bliver genanvendt i produktionen eller til opvarmning af fabrikken.

EPS-bygningsisolering har også en væsentlig positiv miljøeffekt. Beregninger viser, at den mængde EPS-isolering, der kan fremstilles af 1 kg olie, i gennemsnit sparer op til 200 kg olie til opvarmning i de første 50 år af bygningens levetid! Det betyder samtidig mindre udslip af kuldioxid til atmosfæren!

Genanvendelse

Al EPS-affald fra produktionen af EPS genanvendes direkte i produktionen – uanset om der er tale om fejlproduktion, afskåret EPS eller anden EPS-affald. EPS er nemlig 100% genanvendeligt.

Brugt, rent EPS kan smeltes og omdannes til polystyren, der kan bruges til fremstilling af en række plastprodukter – fx bøjler, havemøbler eller blomsterbakker. Det kan også blandes i nye råvarer til isoleringsmaterialer og emballager. Findelt brugt EPS bliver også anvendt i isoleringsbeton og til jordforbedring.

En lang række kommuner indsamler ren EPS til genanvendelse, da det er økonomisk rentabelt. Derudover reducerer med CO2-udslippet med 2 kilo pr. kilo genanvendt EPS. Derudover undgås CO2-udslip fra forbrænding på over 3 kilo pr. kilo EPS.

Snavset EPS kan også omsmeltes til genanvendelse, men det har ikke nær så høj markedsværdi. På EPS-branchens hjemmeside kan der læses mere om de mange måder EPS indgår i den cirkulære økonomi på.

I 1995 igangsatte EPS-branchen, der er Plastindustriens sektionen EPS-virkomsheder, en genanvendelsesordning for kasserede emballager. Ordningen drives af de danske virksomheder, der er medlemmer af EPS-branchen. EPS genanvendt via branchens egen ordning medfører en reduktion på 3 kilo CO2 pr. kilo genanvendt EPS.

De gode muligheder for genanvendelse betyder også, at der ikke er det store behov for at deponere materialet efter brug. Da EPS imidlertid er stabilt, biologisk inaktivt og giftfrit, kan det dog om nødvendigt deponeres uden risiko. Materialet bidrager kun relativt lidt til generering af affald i Europa. EPS udgør således blot 1,5 pct. af det samlede mængde plastaffald, som igen udgør 7 pct. af alt europæisk affald.

Besøg EPS-sektionens hjemmeside her.