Det Store Plastleksikon

Polyvinylklorid, kendt som PVC eller vinyl, er et alsidigt plastmateriale, der anvendes i alt fra rør og vinduer til medicinsk udstyr og kabler. Materialet har været i brug i over 80 år og er i dag den tredjemest anvendte plasttype i verden.

Et ressourceeffektivt materiale

PVC adskiller sig fra andre plasttyper ved, at over halvdelen af råmaterialet – 57% – stammer fra almindeligt bordsalt. Resten udgøres af ethylen, som i dag stammer fra olie eller gas, men kan erstattes af fornybare ressourcer – og bio-baseret PVC via massebalance er allerede tilgængelig på markedet.

Kloren i PVC skaber samtidig meget stabile polymerkæder, der giver materialet lang holdbarhed og gør det muligt at genanvende PVC flere gange uden at miste de tekniske egenskaber.

Egenskaber og anvendelser

PVC er plasttypen med de bredeste anvendelsesmuligheder. Det er stærkt, formstabilt og modstandsdygtigt over for vand og kemikalier. For at kunne forarbejde PVC tilsættes altid stabilisatorer, der beskytter materialet mod varme under bearbejdning og sikrer lang levetid. Ved at tilsætte blødgørere kan det gøres fleksibelt.

Derfor findes PVC i to hovedtyper:

• Hård PVC – fx i drikkevandsrør, vinduer, tagrender og kabelbakker
• Blød PVC – fx i kabler, gulvbelægninger, medicinsk udstyr, presenninger og tagmembraner

PVC kan også opskummes til lette, stærke plader, der bruges i skilte, byggeri og som inderkerne i vindmøllevinger. Derudover findes plastisoler – flydende PVC-blandinger, der hærdes til fleksible og tætte overflader.

Kombinationen af holdbarhed, formbarhed og kemisk resistens gør PVC til et materiale, der skaber værdi på tværs af sektorer som byggeri, energi, transport og sundhed.

Tilsætningsstoffer og sikkerhed

Alle tilsætningsstoffer og PVC-produkter, der markedsføres i Europa – uanset om de er produceret i EU eller importeret – er omfattet af EU’s kemikalieregulering REACH, som er verdens strengeste system for kemikaliesikkerhed.

PVC-produkter er desuden omfattet af særskilt EU-lovgivning for anvendelser som fødevarekontaktmaterialer, legetøj, drikkevandsinstallationer, medicinsk udstyr, kabler og indendørs byggematerialer som gulve og vægbeklædninger. Det sikrer, at produkterne opfylder de strengeste krav til sundhed og miljø på tværs af anvendelser.

Takket være sit naturlige klorindhold har PVC selvslukkende og brandhæmmende egenskaber. Det gør materialet til et sikkert valg i anvendelser, hvor brandsikkerhed er vigtig – fx i kabler, tagmembraner, vægbeklædninger og gulve.

Genanvendelse og affaldshåndtering

PVC er et af de mest genanvendelige plastmaterialer. Gennem det europæiske VinylPlus®-program er der genanvendt 9,5 millioner ton PVC siden år 2000. I Danmark står branchens frivillige ordning WUPPI A/S for indsamling og genanvendelse af hård PVC fra byggeriet, som anvendes i nye produkter som vinduesprofiler og rør.

Genanvendelsen understøttes af affaldsbekendtgørelsen, som fastslår, at genanvendeligt PVC skal genanvendes, mens ikke-genanvendeligt PVC skal deponeres. I andre europæiske lande udnyttes energien derimod gennem forbrænding – i overensstemmelse med EU’s affaldshierarki.

Ifølge EU’s kemikalieagentur ECHA kan moderne forbrændingsanlæg uden problemer håndtere affald med op til 2% PVC uden risiko for korrosion eller driftsproblemer.

PVC kan, ud over traditionel mekanisk genanvendelse, også genanvendes ved hjælp af både fysiske teknologier som selektiv opløsning og kemiske teknologier som pyrolyse. I sidstnævnte proces kan PVC indgå som en mindre del af blandet plastaffald – typisk op til 10%.

Læs mere om PVC på PVC-Informationsrådets hjemmeside.

Volumenplast er en fællesbetegnelse for de mest udbredte plasttyper.

Volumenplast er en fællesbetegnelse for de plasttyper, som udgør hovedparten af verdensproduktionen. De primære volumenplast-typer er:

• Polyethylen (PE) (herunder også plasttyper som PET, HDPE og LDPE)
• Polyvinylchlorid (PVC)
• Polystyren (PS)
• Polypropylen (PP)

PE-plasttyperne er de mest udbredte efterfulgt af PP og PVC.

Volumenplast nævnes ofte som en modsætning til teknisk plast, der er en fællesbetegnelse for de mere avancerede, dyrere og mindre udbredte plasttyper.