Letbæk Plast sparer over 73.000 kroner årligt på lavere energiforbrug

Ikke-kategoriseret

Ølgod Elektro og Leroy-Somer har i samarbejde bl.a. gennemført en udskiftning af en DC-motor hos den innovative plastproducent Letbæk Plast A/S. Det har medført en massiv energibesparelse, der ifølge Energi Nord resulterer i, at investeringen er tilbagebetalt på kun 2,2 år.

Del:

Af Lars Friis Farsøe.

Letbæk Plast er en alsidig plastvirksomhed i Tistrup, der kan se frem til at spare mange penge på driften pga. udskiftningen af en gammel udtjent DC-motor. Motoren er blevet udskiftet til fordel for en højeffektiv Leroy-Somer LSRPM-motor på 150 kW 1800 rpm med permanente magneter, og DC-styringen blev udskiftet med en Powerdrive MD2 frekvensomformer. 

Læs mere om Plastindustriens medlemmer:

 

Udskiftningen er sket i et tæt samarbejde med Ølgod Elktro og Leroy-Somer, der efterfølgende har fået elselskabet Energi Nord til at foretage en måling af den konkrete energibesparelse.

Den førnævnte eftermåling dokumenterer, at Letbæk Plast har opnået en årlig energibesparelse på 26,5 %. Det årlige energiforbrug på ekstruderen er blevet reduceret fra 344.880 kWh til 253.444 kWh svarende til en årlig besparelse på 91.440 kWh.

Den økonomiske besparelse lyder på 73.152 kr./år og med en investering på i alt 180.000 kr. giver det en tilbagebetalingstid på kun 2,2 år.

Læs mere under annoncen… ###REKLAME###

Industrien kan tjene på modernisering

– Denne opgradering og energiforbedring er et meget godt eksempel på det store besparelsespotentiale på millioner af kroner, som plastindustrien har for at modernisere motorinstallationerne til deres plastekstrudere. Der kører rigtig mange ekstrudere med gamle uøkonomiske motorer, der er reguleret på gammeldags vis, og som med fordel kan udskiftes med nye energibesparende løsninger, fortæller Torben Olsen, indehaver af Ølgod Elektro.

Ved at skifte til ny og tidssvarende motorteknologi vil extruderne i plastindustrien endvidere opnå et meget stort reguleringsområde med fuldt moment til rådighed, hvilket også giver sikkerhed for gode startforhold.  

Hertil kommer, at plastindustrien vil kunne spare på vedligeholdelsesomkostningerne, da man med moderne permanent magnet motorer ikke løbende skal skifte kullene, som i en DC-motor.