Professor Henrik Wenzel sætter spørgsmålstegn ved det fornuftige i at kildesortere husholdningsaffald. I Plastindustrien er vi ikke i tvivl: Kildesortering af plastaffaldet nytter i den grad, hvis vi ønsker et cirkulært system, hvor vi genanvender plasten i bedst mulig kvalitet.
I den nye affaldsbekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. januar 2022, blev det bestemt at ensrette sorteringen af husholdningsaffald på tværs af alle landets kommuner. Det betød blandt andet, at plast blev en selvstændig affaldsfraktion. Hele formålet med det nye affaldssystem var at øge de udsorterede affaldsmængder, og sikre at langt mere affald kan genanvendes i stedet for at blive brændt. Endvidere er der et ønske om at skabe et marked for private investeringer i indsamling, sortering og genanvendelse af affald i Danmark, ved at ensrette og øge mængderne af affald, som behandles.
I Plastindustrien mener vi, at den nye sorteringsmetode er et nødvendigt og vigtigt skridt. Hele udgangspunktet for en cirkulær økonomi for plast beror på, at vi har udsorterede plastmængder, som kan genanvendes til nye plastprodukter. Hvis håndteringen ydermere sker på dansk grund, vil det være langt nemmere for de danske virksomheder, der genanvender plasten at skabe cirkulære samarbejder og derved producere genanvendt plast i en mængde og kvalitet som eksempelvis emballageproducenterne efterspørger. I den sammenhæng er kvaliteten af den genanvendte plast helt essentiel, da der i lovgivningen er høje kvalitetskrav til mange plastprodukter, f.eks. emballager til fødevarer og kosmetik.
Det er derfor problematisk alene at forholde sig til genanvendelse som et enkeltstående begreb.
Ingen nemme løsninger
For at kunne imødekomme de høje kvalitetskrav, er det afgørende, at vores affaldshåndteringssystem er designet med henblik på disse krav og der samarbejdes blandt alle aktører om at opnå både mængde og kvalitet. Her spiller kildesortering – dvs. sortering af affaldet ude hos borgeren – en væsentlig rolle. Det samme gør måden, vi designer nye plastprodukter på, samt de teknologier, der bruges til at oprense og sortere affaldet. Der er med andre ord ingen nemme løsninger, hvis vi for alvor ønsker at lave et cirkulært system for plast.
Industrien er imidlertid allerede godt på vej. Netop i disse måneder er Plastindustrien sammen med aktører fra hele værdikæden i gang med at revidere en designguide for emballage, som netop sætter fokus på at højne genanvendelseskvaliteten af forskellige plastemballager.
Derudover betyder det udvidede producentansvar på emballager, som træder i kraft i 2025, at mange plastproducenter anspores til at designe plastprodukter med fokus på genanvendelse i en høj kvalitet. Det vil med andre ord sige, at dét plastaffald, der skal genanvendes de kommende år, bliver betydeligt nemmere at håndtere. Betalingsstrukturen i producentansvaret vil netop skulle støtte op om denne omstilling.
Priserne følger med kvaliteten
Samtidig ser vi langt flere produkter, som indeholder genanvendt plast på hylderne i supermarkederne. Mange borgere ønsker at bidrage til, at mest muligt plast kan genanvendes i så høj en kvalitet som muligt. Det afspejles blandt andet i, at efterspørgslen på genanvendt plast i høj kvalitet, er langt højere end tidligere – og priserne følger naturligvis med. Jo bedre kvalitet den genanvendte plast har, jo højere pris kan den afsættes til. Det er en dagsorden, som kun vil fortsætte. EU-kommissionen har netop fremsat et udkast til en ny emballageforordning, hvori der stilles store krav til mængderne af genanvendt plast i emballager.
Vi er med andre ord nødt til at få sorteret den gode kvalitetsplast fra og genanvendt, så vores virksomheder kan få de ressourcer de har behov for til nye emballager. Høj kvalitet kan eksempelvis være genanvendt plast, som kan komme i kontakt med fødevarer. Ifølge den nyeste EU-lovgivning (2022/1616) kan plasten imidlertid ikke godkendes til fødevarekontaktmateriale igen, hvis den har været blandet sammen med restaffaldet, som professor Henrik Wentzel foreslår. Dette er en afgørende pointe, som ikke kan overhøres.
Det fremhæves med jævne mellemrum, at eftersortering af plastaffald giver et lavere CO2-aftryk sammenlignet med kildesortering. Det er imidlertid vigtigt at tage højde for, at der i dét regnestykke, som der specifikt henvises til, også medregnes CO2 fra andre fraktioner, blandt andet metal, og at sammenligningen derfor er misvisende.