Dan-Foam skaber million overskud

Plast i medierne
Del:

Med et resultat før skat på lige knap 640 millioner kroner placerer Aarup-virksomheden Dan-Foam sig på en imponerende førsteplads, når man ser på de bedste resultater for virksomheder i Assens Kommune i det seneste regnskabsår.

Produktionsgiganten, der blandt andet producerer de populære og dyre Tempur-madrasser fra adressen på Holmelund i Aarup, har været med på listen over de 25 fynske virksomheder, der har skabt størst overskud, alle 17 gange Fyens Stiftstidende har lavet sådan en liste.

Selvom overskuddet er i en klasse for sig, oplevede Dan-Foam faktisk en nedgang, hvis man sammenligner det nyeste regnskab med det forrige. Her lød resultatet før skat på 713 millioner kroner.