Nomineret til Plastprisen 2018: Schoeller Plast
![](https://plast.dk/wp-content/uploads/2018/05/Schoeller-Plast-800x450.jpg)
Schoeller Plast er bl.a. nomineret til Plastprisen 2018 for sit synlige arbejde med at promovere temaer som genanvendelse og cirkulær økonomi. Derudover er virksomheden meget flittig til at involvere sig i forskellige spændende projekter.
Schoeller Plast A/S – med hovedsæde i Regstrup på Sjælland – producerer bl.a. plastkassesystemer til industri og detailhandel.
Virksomheden er nomineret for at markere sig meget synligt, og Schoeller Plast er gode til at engagere sig i den grønne dagsorden, der fylder mere og mere i plastbranchen.
Virksomheden er generelt meget kommunikerende, og har udvist en helt særlig evne til at indgå spændende samarbejdsaftaler med både iværksættere og mere etablerede virksomheder.
Eksempelvis har Schoeller Plast i 2017 indgået et samarbejde omkring produktet X Block, der er et smart byggeklodskoncept, der skal erstatte mælkekassen som legetøj i de danske skoler og dagsinstitutioner.
For nylig har Schoeller Plast også medvirket i et meget eksponeret projekt med fokus på at genanvende plast fra husholdningsaffaldet, som ellers primært bliver energiudnyttet. Projektet blev gennemført sammen FORS A/S, og det var støttet af Miljøministeriet.
Ydermere har Schoeller Plast i løbet af det seneste år udvidet produktionskapaciteten gennem et opkøb af FC Plast.
Promoveringsvideo:
LÆS MERE: Schoeller Plast bygger byggesten i genanvendt plast