Dantoy tager også del i Operation Clean Sweep

Ikke-kategoriseret

Dantoy er verdens første producent af svanemærket legetøj. Nu kan de også kalde sig for Operation CleanSweep-partner. Dantoy forpligter sig dermed til at gøre en aktiv indsats for at forhindre at råvare fra virksomhedens produktion ender i havet.

Del:

Medierne bringer stadig oftere historier om plastaffald i havene. Der er tale om et stort problem med alvorlige konsekvenser for både dyreliv, turisme og fiskerierhvervet. Det er også en konstant kilde til negativ omtale af plast som materiale. 

Tilmeld dig klik her
Fakta om OCS: 

Disse virksomheder har skrevet under

 

  • HN Group
  • LOGSTOR
  • Ulfoss Plastic
  • Bogense Plast
  • Dantoy
  • Ulstrup Plast

 

Skal din virksomhed også være med? Læs meget mere her.

For at markere at industrien gør en aktiv indsats for at komme problemet til livs, har Plastindustrien lanceret det internationale Operation Clean Sweep-initiativ i Danmark.

Initiativet sætter fokus på, hvordan industrien selv kan løfte sin del af opgaven. De medvirkende plastvirksomheder underskriver en erklæring, der forpligter dem til at arbejde målrettet med at undgå spild af råvare på en række forskellige måder.

Som den seneste virksomhed i rækken, har legetøjsproducenten Dantoy nu meldt sig under fanerne.

En naturlig forlængelse

Dantoy er den første legetøjsproducent nogensinde, der har fået licens til at bruge det nordiske miljømærke Svanen. Det betyder, at Hobro-virksomheden i forvejen lever op til en række skrappe miljøkrav. Direktør Jacob Falck Hansen siger:

– Hos dantoy ønsker vi at begrænse enhver skadevirkning på miljøet. Vi har svanemærket en stor del af vores produktion og indført miljøvenlige processer for at styre energi-, vand- og råvareforbruget og for at forebygge evt. udslip via fremstillingsprocessen. For os er det at tage del i Operation Clean Sweep en naturlig forlængelse af det arbejde, vi allerede gør.

LÆS OGSÅ: Operation Clean Sweep kan hjælpe din virksomhed

Dantoy har en ISO 14001-certificering, der danner grundlag for virksomhedens miljøledelse. Dantoy bruger certificeringensom udgangspunkt for implementering af Operation Clean Sweep, forklarer Jacob Falck Hansen:

– Konkret håndterer vi kravene i Operation Clean Sweep ved at lægge dem ind i vores ISO 14001. Vi har haft en grundig gennemgang af vores fabrik, og som følge heraf vil vi bl.a. sætte ekstra filtre i afløbene i varemodtagelsen. Det er også vigtigt at få orienteret medarbejderne om vigtigheden af at overholde de nye tiltag.

Læs mere under annoncen… ###REKLAME###

Alle kan være med

Miljøkonsulent i Plastindustrien Jakob Clemen er ansvarlig for lanceringen Operation CleanSweep i Danmark. Han sætter stor pris på, at dantoy har skrevet under:

– Vi er rigtig glade for nu at have dantoy med i folden af Operation Clean Sweep-virksomheder. Dantoy er en forgangsvirksomhed, når det kommer til at markere plast som et miljømæssigt sikkert valg. Derfor er de jo også en helt oplagt deltager.

Jakob Clemen understreger dog, at svanemærker og ISO 14001-certificeringer langt fra er en forudsætning for, at en plastvirksomhed kan blive Operation Clean Sweep-partner.

– Alle typer af plastproducerende virksomheder kan deltage i initiativet. Det er bygget op omkring fem meget simple trin, hvor alle vil kunne være med.