PlasticsEurope-konference satte dialogen i højsædet

Ikke-kategoriseret

Den 5.-6. november afholdte PlasticsEurope en stor konference med titlen ’Safety of Plastics: Lets Talk about it’. Sikker fremstilling og brug af plastprodukter samt øget dialog var temaerne, da NGO’er, videnskabsfolk og repræsentanter fra plastbranchen – herunder Plastindustriens miljøchef Helle Fabiansen – satte hinanden stævne i Bruxelles.

Del:

Af Lars Friis Farsøe.

PlasticsEurope, det europæiske talerør for producenter af plastråvarer, var den 5.-6. november vært for en konference med titlen ’Safety of Plastics: Lets Talk about it’. 

Læs mere om PlasticsEurope: 
 

Formålet med konferencen var at få skabt en fælles platform, hvor forbrugersikkerhed og rammebetingelserne for plastbranchen kunne være til debat på et oplyst grundlag.

–  Vi gjorde os umage for at sammensætte et bredt program med mange forskellige oplægsholdere og deltagere. Det er en meget vigtig prioritet for Plastics Europe, at vi løbende har en saglig debat om f.eks. forbrugersikkerhed. Derfor havde vi bl.a. inviteret en række videnskabsfolk som oplægsholdere, fortæller Kim Michael Christiansen fra PlasticsEurope, der også er medlem af Plastindustriens bestyrelse.

LÆS OGSÅ: Plastprodukter skal fremstilles og bruges uden at skade mennesker og miljø

Kim Michael Christiansen bliver suppleret af præsidenten for PlasticsEurope Patrick Thomas:

– For plastbranchen er det afgørende, at det altid er et videnskabeligt grundlag, der udgør hjørnestenen i konkrete risikovurderinger. Der er dog ingen tvivl om, at vi skal blive endnu bedre til at lytte til forskellige stakeholderes input i forhold til plastprodukter, og i relation til den målsætning var denne konference et vigtigt skridt på vejen.

Læs mere under annoncen…###REKLAME###

Forbrugerne har krav på øget åbenhed

Blandt hovedtalerne på konferencen var professor Anne Glover, der fungerer som chefvidenskabelig rådgiver for EU-Kommissionens præsident. Anne Glover lagde i sit indlæg særlig vægt på vigtigheden af at kommunikere videnskabelige resultater og undersøgelse direkte til den enkelte forbruger:

–  Det er vigtigt, at vi formår at omsætte det høje europæiske videnskabelige niveau inden for kemiområdet til forståelig forbrugerinformation. Det er i stor stil forbrugerne, der er med til at finansiere den europæiske forskning. Derfor er det kun rimeligt, at kommunikationen til forbrugerne bliver forbedret.

På konferencen deltog også Plastindustriens miljøchef Helle Fabiansen