Over 200 tilmeldte til Plastdagen 2024 – Tilmeldingsfristen forlænges

Interessen for at deltage i Plastdagen 2024 er stor. Der er nu over 200 tilmeldte til arrangementet d. 30 maj. Derfor forlænges tilmeldingsfristen til 24. maj.

Del:

Antallet af tilmeldte til Plastdagen 2024 har nu oversteget 200 deltagere. På grund af den store interesse for arrangementet, har Plastindustrien besluttet at forlænge tilmeldingsfristen til den 24. maj.

Adm. direktør i Plastindustrien, Thomas Drustrup, siger:

– Der har været en overvældende interesse for Plastdagen i år, og det afspejler det unikke sammenhold og faglige fællesskab, der er i den danske plastbranche. Vi har forberedt et program, der både byder på faglige oplæg, debat og prisoverrækkelser. Vi glæder os derfor meget til at byde alle deltagerne velkommen i Industriens Hus d. 30. maj.

Du kan tilmelde dig Plastdagen 2024 hér.

Generalforsamling og oplæg

Plastdagen 2024 er en unik lejlighed for den danske plastbranche til at netværke og blive klogere på de vigtige dagsordener i branchen. Plastdagen 2024 afvikles i år under temaet Et cirkulært samfund. Arrangementet byder på et nøje tilrettelagt program, der dykker ned i cases, lovgivning og nye tendenser.

På Plastdagen offentliggøres vinderes af Plastprisen 2024. Sidste år gik prisen til CETEC.

Læs også: Mød DI-direktør Lars Sandahl Sørensen på Plastdagen 2024.

Forud for Plastdagen, som starter kl. 13.30, er foreningens medlemmer inviteret til at deltage i Plastindustriens generalforsamling 2024. Her vil Plastindustriens nye strategi, “Plastens bidrag til et cirkulært samfund”, blive præsenteret. Strategien danner fundamentet for arrangementets program, der er inddelt i tre overordnede temaer: materialer, kompetencer og viden om plast.

Læs også: EU-kandidater i debat på Plastdagen 2024.

En af højdepunkterne på Plastdagen bliver offentliggørelsen af vinderen af Plastprisen 2024. Dagen afrundes traditionen tro med en hyggelig netværksmiddag på 7. sal i Industriens Hus, som er forbeholdt medlemmer af foreningen.

Gå til tilmelding.