Adm. direktør i DI – Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen deltager i Plastdagen 2024 hvor han vil give sit bud på, hvordan vi løser udfordringerne med tiltrækning af arbejdskraft de kommende år.
Manglen på arbejdskraft er en udfordring, som mange danske brancher står overfor, og Plastindustrien er ingen undtagelse.
Adm. direktør i DI – Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, har kaldt tiltrækning af arbejdskraft den største samfundsudfordring de næste 20 år.
Men hvordan skal virksomhederne forholde sig til denne udfordring, og hvad kan industrien selv gøre for at afhjælpe problemet?
Det vil Lars Sandahl Sørensen give sit bud på, når han besøger Plastdagen 2024, der finder sted den 30. maj i Industriens Hus, København.
Plastindustrien samles
Plastdagen 2024 er en unik lejlighed for den danske plastbranche til at netværke og dele viden under temaet “Et cirkulært samfund”. Arrangementet byder på et nøje tilrettelagt program, der dykker ned i cases, lovgivning og nye tendenser. Plastindustrien ser frem til at byde deltagerne velkommen til en dag fyldt med inspirerende oplæg, netværksmuligheder og spændende diskussioner om fremtidens plastindustri og dens rolle i et cirkulært samfund.
Sidste frist for tilmelding til Plastdagen 2024 er torsdag den 16. maj.
Tilmelding
Se hele programmet og tilmeld dig via dette link.
Forud for Plastdagen, som starter kl. 13.30, er foreningens medlemmer inviteret til at deltage i Plastindustriens generalforsamling 2024. Her vil Plastindustriens nye strategi, “Plastens bidrag til et cirkulært samfund”, blive præsenteret. Strategien danner fundamentet for arrangementets program, der er inddelt i tre overordnede temaer: materialer, kompetencer og viden om plast.
På Plastdagen offentliggøres vinderen af Plastprisen 2024. Læs mere om de fem nominerede til prisen hér.
Traditionen tro afrundes Plastdagen med en hyggelig netværksmiddag på 7. sal i Industriens Hus, forbeholdt medlemmer af foreningen.