Plastvirksomhed ansætter 20 medarbejdere

Ikke-kategoriseret

Det går rigtig stærkt for plastvirksomheden HN Group A/S i Billund. Inden for de seneste to måneder har virksomheden ansat 20 nye medarbejdere, og der er stadigvæk åbne positioner, som endnu ikke er blevet besat.

Del:

Af Lars Friis Farsøe.

Billund-virksomheden HN Group har travlt i øjeblikket. 

Fakta om HN Group A/S:
  • Virksomheden arbejder med sprøjtestøbning, thermoformning og værktøjsfremstilling af plastemner.

  • HN Group A/S er en fusion mellem JGM Plast A/S og HN Tools A/S, og i år 2011 opkøbte virksomheden DMI Plast A/S.

Derfor har virksomheden i dette efterår ansat hele 20 nye medarbejdere, så der nu er i alt 80 ansatte i HN Group. I skrivende stund er HN Group heller ikke færdig med nyansættelserne, da virksomheden er på jagt efter bl.a. værktøjsmagere og plastmagere. 

LÆS OGSÅ: HN Group – Fleksibilitet er en del af vores DNA

Imidlertid har det været en udfordring for virksomheden at finde den fornødne kvalificerede arbejdskraft, men de der trods alt er blevet nyansat kan se frem til en ansættelse på et år eller mere.

HN Group oplyser til JydskeVestkysten, at de nyansatte primært kommer fra nærområdet, Trekantsområdet, Odense og Varde. 

Læs mere under annoncen… ###REKLAME###

Danske kunder skaber vækst

Virksomhedens vækst skyldes især, at nogle af virksomhedens store danske kunder har valgt at placere nye ordrer hos HN Group.

LÆS OGSÅ: HN Group arrangerer Tech Tour

HN Group A/S leverer produkter til bl.a. medicobranchen, bilindustrien, fødevareindustrien og legetøjsbranchen.