David Bue Pedersen er Danmarks første ph.d. i 3D-print. Til Plastindustriens Netværksdag i november gav han et grundigt indblik i, hvordan udviklingen inden for 3D-print er eksplosiv størrelse, der kommer til at forandre plastbranchen, som vi kender den i dag.
Af Asbjørn Lindsø, Plastindustrien.
– Udviklingen inden for 3D-print vil ændre jeres branche for altid. Vi bevæger os væk fra den traditionelle serieproduktion. Tænk på dengang almindelige mennesker pludselig kunne købe en vaskemaskine. Det betød, at der med et var en del mindre tøj, som vaskerierne kunne tjene penge på at vaske. 3D-printeren kan komme at skabe en lignende udvikling. Når man har en 3D printer, så vil man jo ikke betale formuer for noget, man lige så godt selv kan lave.
Det sagde David Bue Pedersen i et medrivende oplæg på Plastindustriens Netværksdag. Bue Pedersen er forsker på DTU og er Danmarks første ph.d. i ’additive manufacturing’ – bedre kendt som 3D-print. Prisen på 3D-printere falder voldsomt lige nu. Det er derfor også nu, at udviklingen vil tage fart, forklarede Bue Pedersen:
– Det hele går så ekstremt hurtigt, at det er komplet umuligt at sige noget sikkert om, hvor langt vi er nået om bare fem eller 10 år. En række patenter gør det langt billigere at anskaffe sig en 3D-printer, og det kommer til at booste det hele. Salget inden for professionelle 3D-printere er stærkt stigende. Prisen er på bare nogle få år faldet med op til 90%.
Læs mere under annoncen…###REKLAME###
Undgå at blive overhalet
David Bue Pedersen vurderer, at 3D-print vil medføre en lang række forretningsmuligheder for de virksomheder, der er i stand til at udnytte den teknologiske udvikling. Men man kan også blive sat voldsomt tilbage:
– Der vil fremover være langt flere muligheder for at lave newbizz – særligt for mindre aktører. Hvis man som plastvirksomhed ikke følger med i mulighederne inden for 3D-print, så kan man hurtig risikere at blive overhalet.
– Der bliver langt kortere fra tanke til handling. Vinderne bliver de virksomheder, som formår at gribe bolden allerede nu. I en lang række andre lande, bl.a. Taiwan og Japan, er man langt foran Danmark, når det gælder 3D-print.
David Bue Pedersen gav også forsamlingen en lang række eksempler på, hvordan 3D-print allerede i dag bliver brugt i forskellige sammenhænge. F.eks. i tissue engineering (print af levende væv som kan hjælpe syge dyr og mennesker) og til at udvikle unikke dele til musikinstrumenter.
Læs om de forskellige oplæg og se billederne
Der er skrevet en artikel om hver af oplæggene på Netværksdagen, som du finder links til her:
- Professor (AAU) John Johansen:
Du kan ikke leve af at kunne lidt af det hele
- Underdirektør (DI) Steen Nielsen:
Lønspredning og resultatløn giver øget produktivitet
- Områdedirektør (Nordea) Niels Thorslund:
Nye tider for bankerne skærper kravene til virksomhederne
- Senior tax partner (KPMG) Hans Henrik Bonde Eriksen:
Et generations- og ejerskifte kræver planlægning
- Se billeder fra Netværksdagen