Langt flere unge skal i gang med industriens erhvervsuddannelser, hvis virksomhederne skal have dækket deres behov for faglærte medarbejdere i 2020. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri, der peger på, at der særligt bliver mangel på plastmagere.
Hvis ikke antallet af unge på industriens erhvervsuddannelser bliver fordoblet allerede fra næste år, så kommer dansk industri til at opleve en massiv mangel på faglært arbejdskraft i 2020.
Læs mere om DI-undersøgelsen: |
Det er konklusionen på en ny undersøgelse, der er foretaget af Dansk Industri, som er blevet offentligt netop som Folketingets partier har taget hul på forhandlingerne om erhvervsskolereformen
Manglen på faglært arbejdskraft opstår især fordi store generationer af faglært arbejdskraft inden for de kommende år trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og det efterlader et større hul.
LÆS OGSÅ: Din virksomhed kan hjælpe ny plastmager-kampagne på vej
LÆS OGSÅ: Ny kampagne skal skaffe skarpe hjerner til plastmager-faget
Situationen med manglende faglært arbejdskraft bliver ifølge DI’s beregninger særligt udtalt for plastbranchen, hvor der er behov for at øge optaget på plastmageruddannelsen med hele 136 procent, hvis danske plastvirksomheder ikke skal miste terræn i forhold til udlandet.
Læs mere under annoncen… ###REKLAME###
Kvaliteten skal følge med
Imidlertid er det ikke kun det manglende antal af faglært uddannede, der på relativt kort sigt bliver en udfordring for dansk industri. En DI-undersøgelse fra 2012 peger også på, at kravene til de faglærte vil stige støt over de kommende år.
Hele 90 procent af de adspurgte virksomheder i undersøgelse tilkendegiver en forventning om, at virksomhedernes konkurrenceevne bliver svækket på sigt, hvis de ikke er i stand til at rekruttere faglært arbejdskraft med et højere kompetenceniveau end tilfældet er i dag.
Plastindustrien arbejder målrettet med rekruttering
For at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse skyder DI, Dansk Metal, 3F og HK i samarbejde med Region Midtjylland derfor en hvervekampagne ’Hands-On Tour’ i gang på skoler i hele landet. Ved siden af den indsats arbejder Plastindustrien målrettet med at øge tilstrømningen til plastmageruddannelsen.
Plastindustrien har således fornylig lanceret en ny kampagne, der med film og Facebook som nogle af virkemidlerne, skal være med til at åbne de unges øjne for de mange spændende muligheder, som plastbranchen tilbyder.
Ny branchefilm om plastmageruddannelsen:
Mød Frederik – plastmagerelev hos Ulstrup Plast:
LÆS OGSÅ: Mød de nye plastambassadører