ResourceLab: Hvordan får vi mest ud af plasten?

Ikke-kategoriseret

FORCE Technology har startet projektet ResourceLab, der er et samarbejde mellem en mindre klynge af virksomheder, der frem til 2015 vil undersøge mulighederne for at anvende ressourcer på en mere effektiv måde i danske produktionsvirksomheder. I første omgang har projektet valgt at sætte fokus på plast. Den 28. november bliver der i Vejen afholdt et gratis seminar om ’at få mest ud af plasten’.

Del:

Af Lars Friis Farsøe.

ResourceLab er et nyt projekt, der er sat i søen af FORCE Technology for at arbejde med forskellige emner og spørgsmål knyttet til, hvordan vi anvender plast som ressource mere effektivt i den enkelte virksomhed – til gavn for både økonomien og miljøet. 

 

De virksomheder, der deltager i projektet, er med til at de­finere, hvad der bliver fokuseret på i klyngens arbejde. Blandt de spørgsmål der er til debat er foreløbig:

  • Hvordan kan vi bruge genanvendt plast i produktionen? Og hvad skal der til?
  • Hvordan kan vi nedbringe materialeforbruget i produktionen via redesign af produktet og/eller ændringer i produktionsprocesser?
  • Hvordan kan jeg øge værdi af det produktionsaffald, der afsættes til 3. part?

De virksomheder, som har et større engagement i projektet, vil løbende blive bedt om at fortælle lidt om de udfordringer, de står overfor, og de erfaringer, der knytter sig til gennemførte aktiviteter i ResourceLab.

Læs mere under annoncen…###REKLAME###

Gratis seminar om ’at få mest ud af plasten’

Som en del af ResourceLab inviterer FORCE Tehnology til et gratis seminar den 28. november i Vejen. Seminaret vil, igennem en række virksomhedscases, belyse mulighederne for at optimere brugen af plastressourcer indenfor virksomhedens egne rammer – dvs. i forbindelse med produktdesign, produktion og affaldshåndtering.

Blandt oplægsholderne er også Plastindustriens miljøchef, Helle Fabiansen, der vil tale om de muligheder og udfordringer for genanvendelse af plast, der generelt gør sig gældende i branchen.

Afslutningsvis fortæller FORCE Technology nærmere om ResourceLab og om de forskellige måder hvorpå, at man som virksomhed kan blive tilknyttet projektet.

Tilmelding til seminaret skal ske senest den 11. november via bbo@force.dk.