WITTMANN-Gruppen har to stande på årets K-messe. Her kan besøgende lære mere om virksomhedens produkter inden for bl.a. sprøjtestøbning og robotteknologi.
På K 2013 i Düsseldorf præsenterer WITTMANN-Gruppen fra den 16. – 23. oktober nye produkter på to messestande. Sprøjtestøbemaskiner og -anlæg fra WITTMANN BATTENFELD GmbH er udstillet i hal 16 / stand D22, og robotter og periferi-udstyr fra WITTMANN Robot Systeme GmbH er på standen A04 i hal 10.
Læs mere om virksomheden:
|
WITTMANN-Gruppen er med andre ord til stede med et stort team på messen, der er parate til at besvare spørgsmål og henvendelser af forskellig karakter.
LÆS OGSÅ: Det er tid til K-messe: Verdens største plastshow starter i morgen
Se produktnyheder fra PowerSerien i hal 16
På standen i hal 16 er der mulighed for at se nærmere på produktnyheder fra PowerSerien bl.a. MacroPower 1500 og den servo-elektriske MacroPower 450 E Hybrid. WITTMANN-Gruppen fremhæver, at de udstillede EcoPower-maskiner, spændende fra 110 til 300 tons, er banebrydende med hensyn til at have den absolut højeste energi-effektivitet samt et væld af forskellige anvendelsesmuligheder.
For at sætte særligt fokus på virksomhedens kompetencer inden for medicin-industrien, så bliver der på standen også fremvist en rentrums-produktionscelle med to sammenkoblede MicroPower maskiner til fremstilling af et ’lab on a chip’-emne.
Læs mere under annoncen…###REKLAME###
Oplev innovativ automatisering i hal 10
På WITTMANN’ stand for robotter og periferi-udstyr i hal 10 kan man opleve ca. 70 udstillings-enheder, heraf 10 produktnyheder inden for alle områder. Herunder hører den helt nye robotserie W8 PRO, den nye tempererings-model Tempro Plus XL med en ekstrem høj varme- og pumpeydelse, DRYMAX Aton2 F30 segmenteret hjultørrer med 30m³/h tørluftsydelse, utallige nyheder inden for gravimetrisk dosering GRAVIMAX, den automatiske flowregulatur Flowcon plusD eller den nye, fleksible kværnmodel MC33.
Fra IML-området er der udstillet et W837-high-speed-anlæg til produktion af 4-kavitets bægre med en volumen på 300 ml og med banderole-label. Anlægget er udstyret med et innovativt kamerasystem, der på runde beholdere kan checke hele den udvendige omkreds, om der har været oversprøjtning, og om labelpositionen er korrekt.