Kapitalfond køber fynsk producent af plastikposemaskiner

Ikke-kategoriseret

Odense-virksomheden, Roll-o-Matic, der producerer plastikposemaskiner, er netop blevet solgt til kapitalfonden SE Blue Equity. Christian Møller, der er adm. direktør i SE Blue Equity, fortæller til Børsen, at Roll-o-Matic er en sand industriel solstrålehistorie på trods af, at virksomheden ikke er så kendt i offentligheden. I år 2012 leverede Roll-o-Matic et overskud på en halv million kroner.

Del:

Af Lars Friis Farsøe.

I denne uge valgte kapitalfonden SE Blue Equity at købe majoriteten af ejerandelen i Odense-virksomheden, Roll-o-Matic, der producerer og eksporterer plastikposemaskiner til det internationale marked. 

Læs mere om virksomheden:

 

Virksomheden blev grundlagt i år 1967, og Roll-o-Matic skal efter planen runde en omsætning på ca. 100 mio. kroner i år. Der har inden for de seneste år været en pæn vækst i antallet af kunder, og det er da også en af årsagerne til, at kapitalfonden SE Blue Equity nu har valgt at hive tegnebogen frem.

– Det er ikke en virksomhed, der er kendt af ret mange, men det er en lille industriel solstrålehistorie, fortæller Christian Møller, der som adm. partner i SE Blue Equity står i spidsen for fonden, til Børsen.

Læs mere under annoncen…###REKLAME###

Direktører fortsætter

Den nuværende administrerende direktør Birger Sørensen og den nuværende udviklingsdirektør John Buk Jensen beholder dog deres ejerandel i virksomheden, da SE Blue Equity har købt den del af virksomheden, der før var ejet af investeringsselskabet Corpomatic.

Begge direktører fortsætter med at være en del af virksomhedens ledelse, og administerende direktør Birger Sørensen forventer da også, at Roll-o-Matic vækster i indeværende regnskabsår.

Dermed stiller han de nye ejere i udsigt, at virksomheden leverer et større overskud end den halve million kroner, som Roll-o-Matic kom ud af år 2012 med.

Se en præsentationsfilm af virksomheden: