Ny projektstruktur styrker Plastindustriens arbejde

Ikke-kategoriseret

Plastindustrien foretager nu en strukturændring i organisationens måde at arbejde på. Det skal sikre foreningens ressourcer udnyttes optimalt og give flere medlemmer mulighed for at involvere sig i arbejdet. 

Del:

Af Lars Friis Farsøe

Plastindustrien har i mange år haft en række underudvalg, der har arbejdet med kommunikation, forretningsudvikling, uddannelse og miljø. En arbejdsgruppe nedsat af bestyrelsen har i længere tid forberedt strukturændringen, der tidligere i år trådte i kraft. Det er altså efter grundige overvejelser, at Plastindustriens struktur fremover bliver langt mere projektorienteret, hvilket også medfører, at de førnævnte underudvalg bliver nedlagt. 

Få mere information om den nye struktur:

 

På Plastdagen 2013 lancerede den nyvalgte formand Søren Ulstrup en ny vision og en række nye missioner for Plastindustrien. Visonen for Plastindustrien lyder: Danmark skal være det mest attraktive land for plastvirksomheder at arbejde i og ud fra.

Og det er for at understøtte denne ambitiøse vision for foreningens arbejde, at der nu bliver foretaget en modernisering af Plastindustriens organisationsstruktur.

Projektfølgegrupper giver flere fordele

I sit oplæg til Plastdagen lagde Søren Ulstrup ikke skjul på, at det er nødvendigt at prioritere Plastindustriens ressourcer for at få mest muligt ud af foreningens indtægter. Den nyvalgte formand fremhævede også, at en projektbaseret struktur medfører en række klare fordele for Plastindustrien:

– Det er min klare vurdering, at vi med de nye projektfølgegrupper opnår en række betragtelige fordele.  Flere medlemmer får nu muligheden for at involvere sig i arbejdet med et projekt, som de virkelig brænder for. Dernæst bliver det også nemmere at opstille konkrete mål for, hvad vi vil opnå med de enkelte projekter, hvilket også gør det nemmere at evaluere på dem efterfølgende, fortæller Søren Ulstrup, formand for Plastindustrien.

Læs mere under annoncen… ###REKLAME###

I praksis bliver det Plastindustriens bestyrelse, der opretter de enkelte projektgrupper, som hver især får særskilte budgetter og en konkret deadlines for, hvornår projektarbejdet forventes færdiggjort.

Alle medlemmer kan foreslå nye projekter

Alle medlemmer har fuld mulighed for at byde ind med nye idéer til konkrete projekter – det kræver blot, at man kontakter et medlem af Plastindustriens bestyrelse eller Plastindustriens direktør Peter Skov. Dernæst vil forslaget så blive drøftet og overvejet nærmere af Plastindustriens bestyrelse. 

Projekterne får ikke betydning på den almindelige drift i Plastindustrien. Derimod skal projekterne ses som et positivt supplement til det arbejde, der allerede i dag foregår på sekretariatet og i de enkelte sektioner.

Nedenfor ses den præsentation som Søren Ulstrup gjorde brug af til Plastdagen 2013, da han præsenterede den nye organisationsstruktur: