Ida Auken åbner konference hos Plastics Europe

Ikke-kategoriseret

Den danske miljøminister Ida Auken (SF) har sagt ja til at være åbningstaler på konferencen ’Safety of Plastics: Lets Talk about it’, der er arrangeret af Plastics Europe. Danske Kim Michael Christiansen er ny regional director i organisationen, og han ser Aukens deltagelse som et udtryk for, at der er en god proces i gang, hvor der bliver udvist mere forståelse for industriens udfordringer.

Del:

Af Lars Friis Farsøe.

Sikker fremstilling og brug af plastprodukter er temaet, når NGO’er, videnskabsfolk, plastbranchen og ikke mindst den danske miljøminister Ida Auken (SF) deltager i konferencen ’Safety of Plastics: Lets Talk about it’. Arrangøren er Plastics Europe, der er talerør for de europæiske producenter af plastråvarer.

LÆS OGSÅ: Plastprodukter skal fremstilles og bruges uden at skade mennesker og miljø

Et af de nyvalgte medlemmer i Plastindustriens egen bestyrelse er Kim Michael Christiansen, der siden december 2012 har været ansat i Plastics Europe som Regional Director North for UK og Irland samt Danmark, Norge, Sverige og Finland. Kim Michael Christiansen glæder sig over, at ministeren har valgt at deltage i konferencen som åbningstaler og paneldeltager:

– At Ida Auken, som dansk miljøminister, deltager i konferencen er et udtryk for, at der er en god proces i gang, hvor der bliver udvist mere forståelse for industriens udfordringer. Vi har tidligere set eksempler på, at politiske beslutningstagere har iværksat mere eller mindre gennemtænkte initiativer på baggrund af enkeltsager i medierne. Derfor er det vigtigt med øget dialog mellem politikere og plastbranchen, og det her er et skridt på vejen.

Læs mere under annoncen… ###REKLAME###

Et bredt program der indbyder til debat

Formålet med konferencen er at få skabt en fælles platform, hvor forbrugersikkerhed og rammebetingelserne for plastbranchen bliver diskuteret på et oplyst grundlag.

Information om konferencen og Plastics Europe:

 

– Vi har gjort meget ud af at sammensætte et bredt program med mange forskellige oplægsholdere og deltagere. Det er en vigtig prioritet for Plastics Europe, at vi har en saglig debat om f.eks. forbrugersikkerhed. Vi har derfor inviteret en række videnskabsfolk som oplægsholdere – det skulle gerne opkvalificere og nuancere debatten om produktion og brug af plast, fortæller Kim Michael Christiansen fra Plastics Europe. 

 

Blandt de bekræftede oplægsholdere er på nuværende tidspunkt:

– Anne Glover, Chief Scientific Adviser to the President of the European Commission

– Catherine Geslain-Laneélle, Executive Director, European Food Safety Authority (EFSA)

– António Fernando Correia de Campos, MEP / Chairman of the Science and Technology Options Assessment (STOA) Panel

– Anne-Sofie Andersson, Director ChemSec

– Sir Jonathon Porrit, Founder and Director, Forum for the Future

– Prof Ortwin Renn, Chairman, Environmental Sociology and Technology Assessment, University of Stuttgart and Member of the European Commission Science and Technology Advisory Council

– Dr Olwenn Martin, Post-doctoral Research Fellow, Brunel University London

– Prof Richard Snape, University of Edinburgh

– Patrick Thomas, CEO Bayer MaterialScience/President PlasticsEurope

– Dr Tracey Brown, Executive Director, sense about science

– Ida Auken, Minister of the Environment, Denmark

Medlemmer af Plastindustrien har mulighed for at tilmelde sig til konferencen ved at besøge Plastics Europes hjemmeside: plasticseurope.org