Fik du set webinaret om indrapportering af brug og spild af plastgranulat?
EU’s nye mikroplastregulering er trådt i kraft og får direkte betydning for plastvirksomheder, der håndterer eller transporterer plastgranulat i form af pellets, flager og pulver. Her kan du se eller gense Plastindustriens webinar, der giver indblik i de nye krav, frister og din virksomheds forpligtelser.

Fra 2026 skal plastproducenter årligt redegøre for, hvor meget plastgranulat, der er anvendt, og hvor meget, der potentielt er spildt til miljøet. Derudover er der indført skærpede krav til mærkning og information fra råvareleverandører, hvilket allerede gælder pr. oktober 2025.
På dette webinar får du en introduktion til de vigtigste krav i reguleringen – og hvordan de skal efterleves i praksis. Miljøstyrelsen giver en intro til reglerne og til hvordan de påvirker virksomheder i hele plastværdikæden. Kravene gælder leverandører af plastgranulat (herunder genanvendere) samt plaststøbere/konvertere.
Du kan også se Miljøstyrelsens præsentation fra webinaret: Mikroplastrestriktionen under REACH.
Kravene står beskrevet i præsentationen på hhv. side 22-23 (konvertere) og side 19 + 21 (råvareleverandører).
På Miljøstyrelsens hjemmeside vil du inden længe kunne følge med i den officielle implementering af reglerne og finde opdaterede vejledninger. Indtil da kan du læse mere om rapporteringskrav til ECHA her.
Har du brug for vejledning, er det muligt at kontakte Miljøstyrelsens REACH Helpdesk på mail: REACHspm@mst.dk.
Plastindustrien holder dig løbende orienteret i vores nyhedsbreve med relevant viden, konkrete eksempler og påmindelser om vigtige frister, så du sikkert kan navigere i de nye krav.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

30. oktober 2026
Se programmet for Plastic Engineering Day 2026
Hvordan kan vi genanvende nogle af de mest udfordrende plastmaterialer? Og hvordan bliver avanceret forskning til løsninger, der fungerer i industrien? Den 10. november samler Plastindustrien studerende, forskere og virksomheder på DTU i Lyngby til Plastic Engineering Day 2026. Se, hvad årets program byder på.
Læs mere

30. oktober 2026
Her er de nominerede til Project Plastic Award 2026
Ti projekter er nomineret til Project Plastic Award 2026, der hylder innovative studenter- og startupprojekter inden for plast. Vinderne kåres i forbindelse med Plastic Engineering Day på DTU i Lyngby
Læs mere

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere