Uddannelsesvejledere oplevede plastbranchen indefra
Plastindustrien samlede 15 engagerede uddannelsesvejledere til en inspirerende dag med fokus på plastmageruddannelsen og de mange karriereveje i plastbranchen. Dagen bød på ny viden, spændende virksomhedsbesøg og gode samtaler om, hvordan man kan inspirere flere unge til at vælge en fremtid i plastindustrien.

Mandag den 3. november deltog uddannelsesvejledere fra hele landet til en inspirerende dag med fokus på plastmageruddannelsen. Dagen begyndte på Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten, hvor deltagerne blev budt velkommen med morgenmad og en præsentation af skolens arbejde med plastmageruddannelsen. Her fik vejlederne både en rundvisning i værkstederne, mødte undervisere og lærlinge og hørte, hvordan uddannelsen løbende udvikles for at følge branchens behov og teknologiske fremskridt.
Fra skoleværksted til genanvendelsesvirksomhed
Efter frokost besøgte deltagerne virksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S. Her blev gruppen taget imod af ingeniøren Maja, der gav et spændende indblik i plastens rejse fra affald til nye råvarer.
Deltagerne mødte også Lasse, en nyuddannet plastmager, som fortalte om sin hverdag og sine erfaringer som ny i branchen. Besøget blev rundet af med kaffe og kage, hvor dagens mange oplevelser blev vendt og reflekteret over.
Inspiration til at vejlede fremtidens faglærte
Dagen var præget af nysgerrighed og gode samtaler, og deltagerne gik derfra med ny viden og en bedre forståelse for plastens mange muligheder. Gennem oplæg og besøg blev temaer som genanvendelse, cirkulær økonomi og plastens rolle i samfundet sat i perspektiv – viden, der kan hjælpe deltagerne med at vejlede unge og forældre.
Et tættere samarbejde om uddannelse og rekruttering
Plastindustrien håber, at initiativet kan blive starten på et endnu tættere samarbejde med uddannelsesvejledere over hele landet – med fokus på at øge kendskabet til relevante uddannelser og inspirere flere unge til at vælge en karriere i plastbranchen.
En stor tak til både Den Jyske Håndværkerskole og Aage Vestergaard Larsen A/S for samarbejdet – og til alle de vejledere, der deltog og bidrager til at sprede budskabet om plastbranchens mange muligheder.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

30. oktober 2026
Se programmet for Plastic Engineering Day 2026
Hvordan kan vi genanvende nogle af de mest udfordrende plastmaterialer? Og hvordan bliver avanceret forskning til løsninger, der fungerer i industrien? Den 10. november samler Plastindustrien studerende, forskere og virksomheder på DTU i Lyngby til Plastic Engineering Day 2026. Se, hvad årets program byder på.
Læs mere

30. oktober 2026
Her er de nominerede til Project Plastic Award 2026
Ti projekter er nomineret til Project Plastic Award 2026, der hylder innovative studenter- og startupprojekter inden for plast. Vinderne kåres i forbindelse med Plastic Engineering Day på DTU i Lyngby
Læs mere

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere