Tal for vores plastforbrug bygger på en virkelighed, der har ændret sig

Danmarks Statistik har sat tal på danskernes brug af plast. Analysen er værdifuld, men den afspejler i høj grad tiden før de nye krav til sortering, genanvendelse og producentansvar. Derfor bør tallene læses som et billede af fortiden – ikke af den omstilling, der er i gang.

Dette indlæg er bragt i WasteTech d. 11. juni 2026.

Af Christina Busk, miljøpolitisk chef, Plastindustrien

Som forbrugere ser vi plast hver dag. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at vi gennem de seneste 16 år faktisk har set en stigende mængde plast. En vigtig analyse, som vi kan lære meget af. 

Men vi skal samtidig også passe på med at drage for bastante konklusioner på en analyse, som vi i Plastindustrien mener mangler vigtige nuancer. For analysen beskriver primært den periode, der ledte frem til de omfattende politiske og regulatoriske ændringer, vi ser nu. 

Ifølge Danmarks Statistiks analyse steg danskernes årlige forbrug af plast fra 118 kilo pr. indbygger i 2010 til 166 ton i 2017, hvorefter kurven flade ud (med undtagelse af covid-perioden). Plastforbruget lå således på 161 kilo i 2024. Analysen viser yderligere, at en stor del af plastaffaldet fortsat ender til forbrænding. 

Men hovedparten af datagrundlaget i analysen stammer fra 2020, altså før kommunernes landsdækkende kildesortering, før producentansvaret for emballage blev indført, og før en række nye krav til genanvendelse og brug af genanvendt plast begyndte at tage form.

Nye krav og lov har skabt en ny virkelighed for plasten

Siden 2020 er der dog sket meget. Der er indført forbud mod flere engangsplastprodukter, blandt andet sugerør. Det udvidede producentansvar er blevet rullet ud, så virksomhederne har fået et endnu større ansvar for den emballage, de sender på markedet. Der kommer krav om mere genanvendt plast i en række produkter, og både bilindustrien og andre sektorer møder også stigende krav til cirkulært design og genanvendelse. Samtidig arbejder virksomhederne målrettet med at udvikle produkter og emballager, der er lettere at genbruge og genanvende.

Kort sagt: Analysen afspejler ikke den omstilling, der er i gang.

Historisk har vi som samfund sat store mængder plast i omløb, som ikke har været designet til at blive genanvendt. Det tager tid at ændre. Virksomhederne skal udvikle nye produkter, værdikæder skal tilpasses, og der skal investeres i nye anlæg til sortering og genanvendelse. Det er vi efterhånden kommet godt i gang med. Men der er lang vej til målet. Først i januar 2026 trådte kildesorteringen i kraft i den sidste danske kommune – Gribskov.

Plast er andet end blot emballage

Debatten bør også handle om, hvad plastforbruget egentlig dækker over.

Når vi hører tallet 161 kilo plast pr. dansker, tænker mange måske på emballage og engangsprodukter. Men plast er også mange andre ting. Det dækker også over isolering i byggeri, komponenter i varmepumper, computere, tekstiler, maling, medicinsk udstyr og vindmøllevinger. Derfor giver det ikke mening at diskutere plast som én samlet størrelse.

Vi skal naturligvis reducere unødvendigt plastforbrug, og undgå de produkter, der ikke skaber værdi. Målet bør dog aldrig være mindst mulig plast for enhver pris, for blot at skubbe problemet over på et nyt materiale. Vi er nødt til at anerkende, at plast mange steder er det materiale, der giver bedst mening, fordi det enten er lettest, mest holdbart eller mere energieffektivt. Vi skal som samfund bruge plasten, hvor det giver mening, men samtidig sikre, at den indgår i et kredsløb, hvor det genbruges eller genanvendes mest muligt. Det stiller også krav til at virksomhederne designer produkterne langt mere cirkulært.

Analysen fra Danmarks Statistik giver et værdifuldt øjebliksbillede af, hvor vi kommer fra, og hvordan vores plastforbrug udviklede sig i perioden frem mod, de nye regler blev indført. Nu bliver den vigtigste opgave at sikre, at de mange nye regler og initiativer faktisk flytter os derhen, hvor vi gerne vil være: Et samfund, der bruger ressourcerne klogere og holder materialerne i kredsløb længst muligt.