Studerende i Aarhus mødte branchen til Plastic Engineering Day
Plastic Engineering Day 2024 blev afholdt på Aarhus Universitet den 31. oktober 2024 og bød på en unik mulighed for studerende og plastvirksomheder til at mødes om ny viden, bæredygtige løsninger og karriereveje i plastindustrien.

Artiklen er også bragt i Magasinet Plastforum – nr. 32 – 15. november 2024.
Plastic Engineering Day, en årlig konference og karrieremesse arrangeret af Plastindustrien, har igen tiltrukket studerende, professionelle og branchefolk, der alle deler en interesse i plastmaterialernes verden og de mange muligheder, branchen tilbyder. Arrangementet gav deltagerne indblik i de nyeste teknologier og bæredygtige løsninger, som plastindustrien står overfor samt muligheden for at udvide deres netværk gennem direkte kontakt med virksomheder i branchen.
Mange studerende deltog og fik mulighed for at møde repræsentanter fra Plastindustriens medlemsvirksomheder, der præsenterede branchens karriereveje og alsidige potentiale. Dagens program var skræddersyet til ingeniørstuderende og fokuserede på plastprocesser, iværksætteri og cirkulær økonomi, hvilket inspirerede deltagerne til at udforske, hvordan de selv kan bidrage til industriens udvikling og bæredygtige fremtid.
– Det er betydningsfuldt at se så mange engagerede unge, der brænder for at lære om industrien. Det store fremmøde skabte en dynamisk atmosfære og byggede bro mellem teori og praksis med gode muligheder for at stille spørgsmål til erhvervslivets aktører, fortæller Rasmus Grusgaard, seniorkonsulent for materialer, innovation og teknologi.
Fremtidens plastproduktion
Det faglige program bød på en række inspirerende præsentationer, hvor eksperter dykkede ned i fremtidsorienterede teknologier og produktionsmetoder. Blandt højdepunkterne var Henrik Truelsens præsentation om “Algebaseret plastproduktion”, som udforskede, hvordan alger kan blive en bæredygtig ressource i plastproduktionen. Gennem samarbejde med danske institutioner som Den Jyske Håndværkerskole og AMU Syd er Dansk Algeplast i gang med at optimere processerne for at gøre algebaseret plast til en realitet.
Edwin Groothuis fra Erteco fremhævede fordelene ved at erstatte metal med plast i industrien. Denne overgang kan reducere omkostninger og optimere produktfunktionalitet, men kræver også et tæt samarbejde mellem eksperter og avancerede softwareløsninger.
Chris Thurlbourne, Associate Professor ved Arkitektskolen Aarhus, præsenterede en anderledes tilgang til plast som byggemateriale. I sit oplæg “The Age of Plastic” argumenterede han for at omdanne kasserede plastmaterialer til “forever architecture” – et nyt koncept for bæredygtige bygningsstrukturer. I stedet for at betragte plast som affald opfordrede han arkitekter til at integrere det i fremtidens design.
Cirkulære løsninger og avanceret teknologi
Et gennemgående tema på Plastic Engineering Day var plastens rolle i en cirkulær økonomi. Lærke Bloch Lundahl Jensen fra Faerch Group gav en tankevækkende præsentation om cirkulær genanvendelse af plast til fødevareemballage. Hun forklarede, hvordan Faerch anvender innovative PET-genanvendelsesprocesser for at omdanne husholdningsplast til ny fødevareemballage uden at kompromittere kvaliteten.
På teknologifronten fremhævede Martin Lahn Henriksen, Associate Professor ved Aarhus Universitet, brugen af hyperspektral billeddannelse i plastgenanvendelse. Teknologien, der anvendes til at forbedre sorteringsprocesser gennem machine learning, åbner nye muligheder for højere genanvendelsesrater og præcis identifikation af farlige forureningsstoffer.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere

24. september 2026
Se billeder og højdepunkter fra Netværksdagen 2026
Plastindustriens nye strategiske fora var i fokus på Netværksdagen 2026. Medlemmer fra hele plastbranchen bidrog med konkrete input til, hvad foraene skal arbejde med, og hvordan de skal fungere. Som altid var der god tid til netværk på tværs af branchen.
Læs mere

11. august 2026
Nye EU-regler for emballage
Fra den 12. august 2026 gælder nye regler om emballage. Her får du et kort overblik over de vigtigste ændringer, og hvad de betyder for din virksomhed.
Læs mere