Skal du med på HI-messen 2025?
Plastindustrien tilbyder i samarbejde med HI-messen nu en unik mulighed for at booke en standplads i Plastindustriens pavillon på HI-messen i oktober 2025. Med en indflytningsklar stand og praktisk støtte, kan du fokusere på at netværke og dyrke forretningsmuligheder. Der er kun et begrænset antal pladser, læs mere her.

Blandt Plastindustriens medlemmer har der været et stort ønske om at deltage samlet som branche på HI-messen, og det har vi lyttet til. Derfor tilbyder vi nu i samarbejde med HI-messen en unik mulighed for at booke en standplads i Plastindustriens pavillon på messen i oktober 2025.
HI-messen tiltrækker hvert år i oktober 18.000 besøgende, herunder potentielle kunder, beslutningstagere og branchens vigtigste aktører, til tre intense dage fyldt med netværk, inspiration og faglig viden for hele den industrielle sektor.
Bliv en del af plastbranchens vigtigste mødested
I 2025 har du mulighed for at blive en del af Plastindustriens pavillon, der udgør en stærk platform for din deltagelse på messen. Her kan du pleje eksisterende relationer og møde nye potentielle kunder, styrke salget ved at nå beslutningstagere fra hele industrien og skabe nye forretningsmuligheder.
– Plastindustriens pavillon repræsenterer en samlet branche og tiltrækker stor opmærksomhed. Som udstiller bliver du en del af et professionelt og koordineret setup, der gør det let at skabe relationer og præsentere dine løsninger over for potentielle kunder og nøglepersoner i branchen. Samtidig bliver alt det praktiske håndteret, så du kan fokusere på salg og netværk, siger adm. direktør i Plastindustrien Thomas Drustrup.
Book din standplads allerede nu
Prisen for en indflytningsklar stand er 25.000 kr. ekskl. moms. Prisen er inklusiv:
- Tilmeldingsgebyr
- 1 højbord og 2 barstole
- 3 stk. folieprint på plade
- (3 x 590 x 2000 mm)
- 1 stk. strømstik, 230V
- 1 stk. lysspand
- Gulvtæppe
- Daglig rengøring
- Wi-Fi
- MCH365 – Online platform
- MCH Lead-scan
- Adgang til aflåseligt bagrum
- Adgang til kaffestation og vandkøler
Bestil en stand
Ønsker du at blive skrevet op til en stand, så send en mail til pd@plast.dk. Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle princippet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte adm. direktør i Plastindustrien Thomas Drustrup på tlf. 2949 4608 td@plast.dk.
HI-messen – Skandinaviens største industrimesse
HI-messen byder på netværk, inspiration og faglig viden for hele industrien. Her finder du spændende events krydret med et højaktuelt konferenceprogram, som sætter standarden for fremtidens teknologi og industri, og giver indsigt i de nyeste trends og løsninger.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere

24. september 2026
Se billeder og højdepunkter fra Netværksdagen 2026
Plastindustriens nye strategiske fora var i fokus på Netværksdagen 2026. Medlemmer fra hele plastbranchen bidrog med konkrete input til, hvad foraene skal arbejde med, og hvordan de skal fungere. Som altid var der god tid til netværk på tværs af branchen.
Læs mere

11. august 2026
Nye EU-regler for emballage
Fra den 12. august 2026 gælder nye regler om emballage. Her får du et kort overblik over de vigtigste ændringer, og hvad de betyder for din virksomhed.
Læs mere