PUR Årsmøde 2025: Oplæg, debat og prisuddeling
Torsdag den 8. maj mødtes PUR-sektionen til årsmøde i Nyborg. På programmet var aktuelle input om både verdensøkonomi, industri, politik og biodiversitet – og en ny pris blev uddelt for første gang. Læs mere og se billeder fra dagen her.

Dagens program lagde ud i det store perspektiv, hvor makroøkonom Kim Fæster fra Jyske Bank leverede et muntert og tankevækkende oplæg om verdensøkonomien og dens aftryk på industrien. Herefter fulgte Jesper Bjerregaard fra BASF med et overblik over udviklingen i den europæiske kemiindustri og reguleringen i Tyskland og EU.
Flere oplæg trak tråde direkte til PUR’s mange anvendelser: Jakob Bøgholm fra Integris Composites gav deltagerne et fascinerende indblik i brugen af polyuretan i ballistisk beskyttelse, mens Lars Holm fra Holm Huse præsenterede PIR som løsning til klimavenligt byggeri.
Efter frokost handlede det om biodiversitet og ESG. Didde Rishøj fra Dansk Industri introducerede biodiversitet som en ny rammebetingelse, PUR-virksomheder bør forholde sig til, og Anders Kildegaard Knudsen fra Plastindustrien præsenterede det nye ESG-kit, som netop er målrettet små og mellemstore virksomheder i branchen.
Også politikken fik plads, da Amanda Heitmann fra Venstre besøgte årsmødet og deltog i en åben debat med deltagerne om bureaukrati, ESG-krav og samspillet mellem lovgivning og virkelighed i industrien.
Årets skulderklap
Et særligt højdepunkt var uddelingen af den helt nye pris Årets Skulderklap, som gives til en person, der har gjort en særlig indsats for PUR-branchen. Den første modtager af Årets Skulderklap blev Jeanette Sund fra Chem-Trend. Hun modtog prisen for sin mangeårige indsats i PUR-branchen, hvor hun har bidraget med faglig viden, erfaring og sparring på tværs af virksomheder – og dermed gjort en væsentlig forskel for branchen som helhed. Stort tillykke!
Dagen blev rundet af med oplæg fra bestyrelsesmedlemmer Per Andersen og Jonas Ejlertsen om strategi og netværk i branchen, efterfulgt af generalforsamling og middag ved Nyborg Havn.
Tak til alle deltagere og oplægsholdere for stærke input og gode diskussioner.
Præsentationer fra dagen:
Anders Knudsen ESG et spørgsmål om rapportering eller forretning
Ditte Riskov Biodiversitet og danske virksomheder
Kim Fæster Trump USA vil trives og blive respekteret igen
Jesper Bjerregaard Verden ifølge BASF. Hvor er Tyskland, kemibranchen og EU henne?
Billeder fra dagen:
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

21. august 2026
Programmet for Netværksdagen 2026 er klar
Den 23. september samler vi Plastindustriens medlemmer på Hindsgavl til en Netværksdag, der bliver startskuddet til en ny måde at samle medlemmerne på. Se programmet og tilmeld dig nu.
Læs mere

11. august 2026
Nye EU-regler for emballage
Fra den 12. august 2026 gælder nye regler om emballage. Her får du et kort overblik over de vigtigste ændringer, og hvad de betyder for din virksomhed.
Læs mere

17. juni 2026
Tal for vores plastforbrug bygger på en virkelighed, der har ændret sig
Danmarks Statistik har sat tal på danskernes brug af plast. Analysen er værdifuld, men den afspejler i høj grad tiden før de nye krav til sortering, genanvendelse og producentansvar. Derfor bør tallene læses som et billede af fortiden – ikke af den omstilling, der er i gang.
Læs mere






