Plastindustrien og 1spand.nu sætter affaldssortering til debat på Folkemødet
Hvordan får vi affaldssortering til at fungere – i praksis, landsdækkende, til mindst mulig gene for borgerne og til størst mulig gevinst for miljøet? Det er de centrale spørgsmål, når Plastindustrien og Affalds- og Ressourceindustrien mødes til debat med folkebevægelsen 1spand.nu om fremtidens affaldsløsninger.

Debatten finder sted på Folkemødet på Bornholm fredag den 13. juni kl. 15.00 i gården på Havnegade 12 i Allinge.
Panelet består af:
- Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien
- Martin Ågerup, talsperson og medlem af styregruppen i 1spand.nu
- Jens Bomann Christensen, direktør i Brancheforeningen Cirkulær
- Henrik Grand Petersen, adm. direktør i Stena Recycling, formand for Affalds- og Ressourceindustrien (ARI)
- Ole Morten Petersen, direktør i DAKOFA (moderator)
Folkebevægelsen 1spand.nu er grundlæggende uenige med Plastindustrien og Affalds- og Ressourceindustrien om værdien af danskernes affaldssortering. Mens brancheforeningerne ser kildesortering som en afgørende brik i at sikre, at plast og andre materialer kan genanvendes, ønsker 1spand.nu centralsortering, fordi bevægelsen mener, at sortering er til gene for borgerne og at automatiserede anlæg med robotter, kameraer og avanceret teknologi mindsker besværet og sikrer højere genanvendelse.
Samtidig står kommunerne og de kommunale affaldsselskaber over for en vanskelig opgave med at kommunikere til borgerne om effekten af sorteringsordningerne.
Det er første gang, at de private og kommunale brancheforeninger mødes med 1spand.nu til en debat om emnet.
Arrangementet er åbent for alle interesserede, men der er kun plads til 30 personer, så adgang sker efter først-til-mølle-princippet.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

30. oktober 2026
Se programmet for Plastic Engineering Day 2026
Hvordan kan vi genanvende nogle af de mest udfordrende plastmaterialer? Og hvordan bliver avanceret forskning til løsninger, der fungerer i industrien? Den 10. november samler Plastindustrien studerende, forskere og virksomheder på DTU i Lyngby til Plastic Engineering Day 2026. Se, hvad årets program byder på.
Læs mere

30. oktober 2026
Her er de nominerede til Project Plastic Award 2026
Ti projekter er nomineret til Project Plastic Award 2026, der hylder innovative studenter- og startupprojekter inden for plast. Vinderne kåres i forbindelse med Plastic Engineering Day på DTU i Lyngby
Læs mere

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere