Markant fremgang i eksporten

Del:

Virksomhederne i den primære plastindustri eksporterede for 14,7 mia. kr. i 2016, og omsatte for 10,4 mia. kr. på hjemmemarkedet. Dermed stammer næsten 60 pct. af omsætningen i den primære plastindustri i 2016 fra salg til udlandet. Det er lidt over niveauet for den samlede fremstillingsindustri, hvor eksporten i 2016 udgjorde 58 pct. af det samlede salg.

Siden 2009 er eksporten i den primære plastindustri vokset med ikke mindre end 50 pct. Ligeledes har den samlede fremstillingsindustri oplevet fremgang i eksporten – dog i mindre grad end i plastindustrien.