Intelligent kamerateknologi skal rense plasten før genanvendelse

Plast i medierne
Del:

Der bliver udsorteret plast som aldrig før fra de danske husstande. Men meget af det når aldrig frem til reelt at blive genanvendt – simpelthen fordi den kildesorterede plast er en så blandet masse bestående af så forskellige polymermaterialer, at det er svært at garantere for kvalitet i genanvendelsen. Den problemstilling vil en gruppe materialeforskere og ingeniører fra Aarhus Universitet og ingeniører forsøge at gøre noget ved. Universitetet har nemlig fået en bevilling på 22,7 millioner kroner fra Innovationsfonden til at køre et fireårigt projekt i samarbejde med Dansk Affaldsminimering, Plastix og Vestforbrænding, hvor de vil udvikle ny intelligent kamerateknologi, der kan identificere og udsortere plasten ned på polymerniveau.

Kilde: Ing.dk