I Sydøstasien ender Europas plastaffald som sort røg

Plast i medierne
Del:

I det malaysiske miljøministerium sidder Fenny Yin, leder af ministeriets håndhævelsesafdeling. Hendes skrivebord er fyldt med efterforskninger af containerne i havnen. Containere der smugler europæisk plastaffald til landet. Fenny Yin fortæller, at det ofte er illegale importører i Malaysia, der ikke har licens til at håndtere affald. – Vi er meget bekymrede for de uformelle affaldscentre, som der er dukket flere op af, siger Fenny Yin. I en dokumentarserie fra sidste år fandt TV 2 dansk affald på en af disse lossepladser. Hovedsageligt importeres dårlig plastik, der enten er for beskidt eller af for blandet materiale til at kunne genanvendes. Men myndighederne i Malaysia har også fundet laster med plastik, der egentlig skal genanvendes, men som i stedet bliver brændt af på en mark.

Kilde: Information