Fabrikken på Østerled

Plast i medierne
Del:

Medarbejderstaben hos BEWi Styropack på Østerled 30 i Holbæk ligger på 35-40 personer, afhængig af årstiden. Langt de fleste arbejder i produktionen, og flere af dem har været med i mange år. Desuden er der ni i administrationen og økonomiafdelingen, der er samlet i Holbæk for de syv fabrikker i BEWiSynbra Denmark A/S. Foruden fabrikken i Holbæk er der i Danmark to fabrikker på Lolland (Maribo og Holeby), to i Hobro samt i Tørring og Glejbjerg. Der er samlet set cirka 250 medarbejdere på de syv adresser. På fabrikkerne fremstillers der udelukkende produkter i flamingo. Alle kender de lette flamingokasser til flere formål, men der er en lang række produkter, hvor flamingo er anvendelig. Det er alt lige fra cykelhjelme, nakkestøtter til bilen, bistader, fjernvarmekabinetter, isoleringsskaller til varmepumper, blomsterkummer, kufferter og meget andet.

Kilde: Dagbladet Roskilde