Nye regler for håndtering af plastgranulat – se dem her
EU har nu vedtaget og offentliggjort den nye regulering for håndtering af plastgranulat. Det betyder, at kravene til håndtering, transport og oprydning ligger fast, og at virksomhederne konkret kan begynde at forberede sig frem mod slutningen af 2027, hvor reglerne træder i kraft.

Danske plastvirksomheder skal fremover udarbejde risikostyringsplaner, der blandt andet dækker emballering, håndtering, uddannelse af medarbejdere og oprydning i tilfælde af spild. Det siger den nye EU-regulering, der skal mindske spild af plastpellets og forebygge forurening, som blev endeligt vedtaget af Europa-Parlamentet og Ministerrådet den 12. november.
Det frivillige miljøprogram Operation Clean Sweep dækker i store træk disse punkter, og virksomheder tilmeldt programmet vil derfor langt hen ad vejen være godt forberedte. Men de nye regler kræver nu også, at virksomhederne registrerer og indberetter deres indsatser.
Også den maritime transport af pellets bliver omfattet af nye krav til emballage, transport og information om lasten, så utilsigtede udslip til søs kan forebygges.
Den nye regulering er et centralt element i EU’s indsats mod mikroplastforurening. Ifølge estimater fra Kommissionen tabes der hvert år mellem 52.000 og 184.000 ton pellets i miljøet – hvilket med Kommissionens egen formulering gør pellets til ”den tredjestørste kilde til utilsigtet mikroplast, efter maling og dæk”.
Hvornår træder reglerne i kraft?
Reguleringen træder i kraft den 16. december 2027.
Hvordan reglerne konkret skal implementeres i Danmark – herunder eventuelle krav til certificering – er fortsat under forhandling og ventes klar i løbet af 2026.
Læs den endelige lovtekst her på EU’s hjemmeside.
Vær opmærksom på, at de nye regler skal ses uafhængigt af REACH-restriktionen om mikroplast, selvom nogle af elementerne, blandt andet indberetning af spild, ligner hinanden.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

30. oktober 2026
Se programmet for Plastic Engineering Day 2026
Hvordan kan vi genanvende nogle af de mest udfordrende plastmaterialer? Og hvordan bliver avanceret forskning til løsninger, der fungerer i industrien? Den 10. november samler Plastindustrien studerende, forskere og virksomheder på DTU i Lyngby til Plastic Engineering Day 2026. Se, hvad årets program byder på.
Læs mere

30. oktober 2026
Her er de nominerede til Project Plastic Award 2026
Ti projekter er nomineret til Project Plastic Award 2026, der hylder innovative studenter- og startupprojekter inden for plast. Vinderne kåres i forbindelse med Plastic Engineering Day på DTU i Lyngby.
Læs mere

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere