Nye markedsmuligheder i sundhedssektoren
Plast spiller en central rolle i sundhedsvæsenet – fra engangsprodukter og medicinsk udstyr til emballage og logistik. Sundhedssektoren stiller stadig større krav til cirkulære løsninger, og det åbner nye muligheder for plastvirksomheder, der vil præge fremtidens marked.

Fredag den 28. november kl. 9.00–15.00 inviterer Region Sjælland og Gate 21 til konferencen Fremtidens Cirkulære Sundhedssektor. Her mødes kommuner, regioner, indkøbere, klinikere, leverandører og producenter for at accelerere den grønne omstilling – og du kan som leverandør eller producent få en unik mulighed for at positionere din virksomhed i forhold til de nye dagsordener.
Konferencen giver:
- Direkte dialog med indkøbere fra hospitaler, regioner og kommuner, der aktivt efterspørger grønne løsninger.
- Viden om kommende krav og indsigt i, hvordan de kan påvirke markedet for plastprodukter.
- Workshops og netværk med offentlige aktører om cirkulære forretningsmodeller, takeback-systemer og bæredygtige patientforløb.
- Mulighed for at styrke din virksomheds position i en sektor, der bevæger sig mod fælles udbud, testmiljøer og grønne serviceaftaler.
Konferencen er gratis og kombinerer oplæg, paneldebat og workshops med matchmaking og netværk.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

30. oktober 2026
Se programmet for Plastic Engineering Day 2026
Hvordan kan vi genanvende nogle af de mest udfordrende plastmaterialer? Og hvordan bliver avanceret forskning til løsninger, der fungerer i industrien? Den 10. november samler Plastindustrien studerende, forskere og virksomheder på DTU i Lyngby til Plastic Engineering Day 2026. Se, hvad årets program byder på.
Læs mere

30. oktober 2026
Her er de nominerede til Project Plastic Award 2026
Ti projekter er nomineret til Project Plastic Award 2026, der hylder innovative studenter- og startupprojekter inden for plast. Vinderne kåres i forbindelse med Plastic Engineering Day på DTU i Lyngby
Læs mere

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere