Nye EU-regler for dokumentation af genanvendt plast
EU-Kommissionen har vedtaget nye regler for, hvordan genanvendt indhold i engangsdrikkeflasker skal beregnes og dokumenteres. Reglerne omfatter også kemisk genanvendelse og giver virksomheder fælles rammer for dokumentation i hele EU.

EU-Kommissionen har vedtaget nye regler for beregning, dokumentation og rapportering af genanvendt plast i engangsdrikkeflasker. Reglerne træder i kraft den 23. juli 2026 og erstatter Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2683.
Formålet er at sikre en ensartet beregning og dokumentation på tværs af EU, så medlemsstaterne anvender de samme principper ved opfyldelsen af kravene til genanvendt indhold efter engangsplastdirektivet. De fælles regler skal samtidig skabe større gennemsigtighed og ensartede rammer for dokumentation af genanvendt indhold på tværs af EU.
De nye regler præciserer også, hvad der kan medregnes som genanvendt plast.
Kun plast, der stammer fra post-consumer plastaffald, kan medregnes, mens produktionsspild og andet pre-consumer plastaffald fortsat ikke tæller som genanvendt indhold.
En væsentlig ændring er desuden, at EU for første gang fastlægger en harmoniseret metode for, hvordan genanvendt indhold fra kemisk genanvendelse kan dokumenteres ved hjælp af massebalance og kan indgå i opgørelsen af genanvendt plastindhold i engangsdrikkeflasker.
For virksomheder betyder de nye regler først og fremmest, at der nu er fælles EU-regler for, hvordan genanvendt indhold – herunder fra kemisk genanvendelse – skal dokumenteres.
Plastindustrien har opdateret vejledningen om beregning af genanvendt indhold, så den afspejler de nye EU-regler. Læs mere om, hvordan mekanisk og kemisk genanvendelse beregnes her.
Læs reglerne på EU-Kommissionens hjemmeside.
Har du spørgsmål eller behov for sparring om de nye EU-regler, er du velkommen til at kontakte Plastindustriens miljøpolitiske chef Christina Busk på mail cb@plast.dk eller telefon 2949 4564.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

30. oktober 2026
Se programmet for Plastic Engineering Day 2026
Hvordan kan vi genanvende nogle af de mest udfordrende plastmaterialer? Og hvordan bliver avanceret forskning til løsninger, der fungerer i industrien? Den 10. november samler Plastindustrien studerende, forskere og virksomheder på DTU i Lyngby til Plastic Engineering Day 2026. Se, hvad årets program byder på.
Læs mere

30. oktober 2026
Her er de nominerede til Project Plastic Award 2026
Ti projekter er nomineret til Project Plastic Award 2026, der hylder innovative studenter- og startupprojekter inden for plast. Vinderne kåres i forbindelse med Plastic Engineering Day på DTU i Lyngby.
Læs mere

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere