Ny pris hylder industriens lærlinge
3F og Dansk Industri lancerer en ny hæderspris, der hylder lærlinge i industrien. Prisen skal sætte fokus på særligt dygtige lærlinge og uddeles til otte nyudlærte svende, der har gennemført en erhvervsuddannelse inden for Industriens Fællesudvalgs uddannelser. Prisen uddeles første gang i maj 2026.

Bag Industriens Lærlingepris står 3F og Dansk Industri, der vil de sætte fokus på talentet og ikke mindst de uddannelser og lærlinge, der er helt uundværlige i industrien:
– Der findes andre lærlingepriser – det ved vi godt. Med Industriens Lærlingepris vil vi hylde nyudlærte faglærte, fordi vi kan se, at priser er med til at løfte de gode historier. Med prisen får vi sat fokus på uddannelser som ikke alle har hørt om, men ikke desto mindre har en kæmpe betydning for industrien. Det er lærlinge, som ikke bare har været dygtige, men også har udviklet sig og været gode kollegaer inden for områder i industrien, som er helt afgørende for Danmark. De fortjener en pris, siger Pia Maul Andersen, næstformand i Industrigruppen i 3F.
Prisoverrækkelsen finder sted d. 29. maj 2026 på Industrimuseet i Horsens.
Kriterier for indstilling
For at komme i betragtning til Industriens Lærlingepris er der en række kriterier, der skal være opfyldt:
- Lærlingen skal have ydet en god præstation til svendeprøven, som skal være aflagt i løbet af 2025
- Lærlingen skal generelt være fagligt dygtig
- Lærlingen skal have gennemgået en positiv udvikling gennem sit uddannelsesforløb
- Lærlingen skal være en god kollega
- Lærlingen skal være medlem af 3F, og oplæringsvirksomheden skal være medlem af Dansk Industri
Det er en god idé, at både skolen og virksomheden indstiller lærlingen.
Indstil en lærling til Industriens Lærlingepris her.
Deadline
Der kan indstilles frem til den. 20. januar 2026.
Gode initiativer anerkendes samtidig
I forbindelse med uddelingen af Industriens Lærlingepris skal der også uddeles to initiativpriser, som går til en virksomhed, skole, tillidsrepræsentant eller uddannelsesansvarlig, som har gjort en særlig indsats for Industriens Fællesudvalgs uddannelser. Det kan både være inden for erhvervsuddannelser og AMU.
– Både Industriens Lærlingepris og Initiativprisen bliver uddelt til virksomheder, skoler eller personer, som vi er helt afhængige af i Danmark. Mange virksomheder tager uddannelsesansvar, og det vil vi gerne fremhæve. Sammen med skolerne er det dem, der bærer opgaven med at uddanne og efteruddanne Danmarks fremtid. Vi glæder os til at fejre prisvinderne, siger Christine Bernt Henriksen, chefkonsulent i Dansk Industri.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere

24. september 2026
Se billeder og højdepunkter fra Netværksdagen 2026
Plastindustriens nye strategiske fora var i fokus på Netværksdagen 2026. Medlemmer fra hele plastbranchen bidrog med konkrete input til, hvad foraene skal arbejde med, og hvordan de skal fungere. Som altid var der god tid til netværk på tværs af branchen.
Læs mere

11. august 2026
Nye EU-regler for emballage
Fra den 12. august 2026 gælder nye regler om emballage. Her får du et kort overblik over de vigtigste ændringer, og hvad de betyder for din virksomhed.
Læs mere