Netværksdagen er mere end nye strategiske fora
På Netværksdagen den 23. september tager vi hul på en ny måde at samle Plastindustriens medlemmer på. De fire nye strategiske fora er en central del af dagen – men den nye organisering rummer også en række faglige netværk.

Når vi mødes til Netværksdagen, sætter vi retning for en ny måde at samle Plastindustriens medlemmer på. Vi etablerer fire nye strategiske fora, som er Byggeri og infrastruktur, Sundhed og medico, Forbrugervarer og emballage samt Cirkulær plast.
Men de strategiske fora står ikke alene. Plastindustriens nye organisering af det faglige medlemsarbejde kommer også til at rumme en række faglige netværk, hvor medlemmerne blandt andet kan dele viden om materialer, produktionsprocesser og andre specialiserede emner.
Få nye perspektiver med hjem
På Netværksdagen skal deltagerne arbejde i workshops om de fire nye strategiske fora. Her drøfter vi, hvilke temaer og initiativer de nye fora skal arbejde med, hvem det er relevant at bringe ind i dialogen, og hvordan foraene skal fungere i praksis.
Samtalerne giver også mulighed for at høre andre virksomheders perspektiver og få nye input og inspiration med hjem. Man kan frit deltage i workshops og bidrage til drøftelserne på dagen, uanset om man efterfølgende ønsker at engagere sig i det pågældende forum.
Også fokus på de faglige netværk
Flere af Plastindustriens nuværende sektioner fortsætter som faglige netværk i den nye organisering. På Netværksdagen bliver der mulighed for at pege på, hvilke netværk man gerne vil være en del af og komme med input og forslag til nye.
Enkelte af de faglige netværk mødes om formiddagen inden Netværksdagen. Og gennem resten af dagen er der som altid på Netværksdagen mulighed for at mødes og tale på tværs af branchen – over frokosten, i pauserne og senere i netværksbaren og til middagen.
Kom med den 23. september
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

30. oktober 2026
Se programmet for Plastic Engineering Day 2026
Hvordan kan vi genanvende nogle af de mest udfordrende plastmaterialer? Og hvordan bliver avanceret forskning til løsninger, der fungerer i industrien? Den 10. november samler Plastindustrien studerende, forskere og virksomheder på DTU i Lyngby til Plastic Engineering Day 2026. Se, hvad årets program byder på.
Læs mere

30. oktober 2026
Her er de nominerede til Project Plastic Award 2026
Ti projekter er nomineret til Project Plastic Award 2026, der hylder innovative studenter- og startupprojekter inden for plast. Vinderne kåres i forbindelse med Plastic Engineering Day på DTU i Lyngby.
Læs mere

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere