Medlemskommunikation lægges i nye hænder
Plastindustrien styrker medlemskommunikationen og ansætter erfaren kommunikationsprofil med solid baggrund inden for strategisk kommunikation.

Plastindustrien har pr. 1. november ansat Mette Skovgaard Petersen som ansvarlig for medlemskommunikation, hvor hun med 14 års erfaring inden for strategisk kommunikation i den politiske organisationsverden vil bidrage til at styrke kommunikationen til medlemmerne. I Dansk Byggeri har hun blandt andet været redaktør for organisationens medlemsmagasin og nyhedsbreve og ført pennen på det månedlige politiske magasin. I Dansk Industri har hun arbejdet med udvikling af kommunikation til SMV-virksomheder.
Medlemmerne i centrum
Thomas Drustrup, administrerende direktør i Plastindustrien, ser frem til samarbejdet:
– I vores strategi understreger vi, at Plastindustrien skal være en levende medlemsorganisation. Med de erfaringer, som Mette Skovgaard Petersen bringer med ind i organisationen, ser vi frem til i endnu højere grad at styrke dialogen med vores medlemmer, fremme det aktive medlemskab og sikre, at medlemmernes behov og perspektiver er i centrum for vores kommunikationsindsatser. Jeg glæder mig til, at Mette bliver en del af holdet.
Ønsker at øge medlemsværdien
Selvom Mette Skovgaard Petersen er ny i plastbranchen, ser hun frem til at styrke foreningens kommunikation til medlemmerne:
– Plastindustrien er en enormt spændende branche i rivende udvikling. Jeg glæder mig virkelig meget til at møde medlemsvirksomhederne og formidle deres innovative og inspirerende historier. Og ikke mindst til at sætte mit præg på, hvordan vi øger medlemsværdien gennem målrettet og engagerende kommunikation.
Privat bor Mette Skovgaard Petersen sammen med Anastasios, og sammen har de sønnen Viggo. Hun fortæller desuden, at hun er passioneret omkring yoga, vinterbadning og løb.
Mette Skovgaard Petersen bliver en del af Plastindustriens kommunikationsenhed som desuden består af kommunikationsstudent Frida Kristina Lund og presse- og public affairs-chef Martin Skajaa Wøldike.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere

24. september 2026
Se billeder og højdepunkter fra Netværksdagen 2026
Plastindustriens nye strategiske fora var i fokus på Netværksdagen 2026. Medlemmer fra hele plastbranchen bidrog med konkrete input til, hvad foraene skal arbejde med, og hvordan de skal fungere. Som altid var der god tid til netværk på tværs af branchen.
Læs mere

11. august 2026
Nye EU-regler for emballage
Fra den 12. august 2026 gælder nye regler om emballage. Her får du et kort overblik over de vigtigste ændringer, og hvad de betyder for din virksomhed.
Læs mere