Tekniske plasttyper har en række bedre fysiske og kemiske egenskaber end de mest udbredte plasttyper. Teknisk plasttyper har derfor også en højere pris.
Teknisk plast (også kaldet konstruktionsplast eller engineering plastics) er en gruppe af plastmaterialer, der anvendes i applikationer, som stiller højere krav til egenskaber som varmeresistens, kemisk resistens, slagstyrke (impact), brandhæmmende eller mekansik styrke.
De har altså en kombination af bedre fysiske og kemiske egenskaber end de såkaldte volumenplast-typer som polyolefiner (bl.a. polyethylen (PE) og polypropylen (PP)) og PVC. De markedsføres til gengæld også til en pris, der er ca. to-tre gange højere end prisen på volumenplast, og der er volumenmæssigt tale om relativt små materialer.
Teknisk plast referer i langt de fleste tilfælde til termoplast-typer.
Eksempler på teknisk plast er:
- ABS-plast
- PMMA/Akrylplast
- Polyamid (PA, nylon)
- Polycarbonat-plast (PC)
- POM-plast (Polyoxymethylen)
- PPA-plast (Polyphthalamid)
- PPS-plast (Polyphenylen sulfid)