Betegnelsen krystallinsk dækker over plasttyper, hvor molekylerne er ordnet i et tredimensionalt gitter med størst mulig regelmæssighed.
Et materiale er krystallinsk, når dets atomer eller molekyler er ordnet i et tredimensionalt gitter med størst mulig regelmæssighed. Polymerer betegnes som krystallinske, når molekylekæderne eller dele deraf er ordnet i tredimensionale gitre.
Antallet og udbredelsen af krystallinske områder i en polymer har indflydelse på polymerens egenskaber.
Polymermaterialer kan aldrig være helt krystallinske. Derfor ser man også ofte, at krystallinske plastmaterialer bliver kaldt for delkrystallinske, hvilket faktisk er mere korrekt. Eksempler på helkrystallinske materialer er køkkensalt, is og diamanter.
Den delvis krystallinske plast er uklar (mælket), men samtidig mere varmebestandig end amorf plast.
Eksempler på krystallinske plasttyper er:
- Polyethylen (PE-plast)
- Polypropylen (PP-plast)
- PET-plast
Krystallinske plastmaterialer stilles ofte op som en hovedgruppe over for de amorfe plasttyper. Amorfe plastmaterialer er kendetegnet ved, at kædeformede og vilkårligt forgrenede makromolekyler ligger fuldstændigt uordnede mellem hinanden – som filt eller en tot vat. Amorft betyder ”uden form”. Amorfe plastmaterialer er glasagtige, transparente og oftest sprøde.
