Fremstilling af celleplast-typen polyurethan (PUR) foregår oftest på en af to måder: Fysisk eller kemisk opskumning.
En urethanbinding dannes ved reaktion mellem en di- eller polyisocyanat og en di- eller polyalkohol (polyol).
Der er specielt ved valg af polyoler et stort udvalg af muligheder til rådighed, hvilket muliggør variation af en lang række egenskaber. Således kan man f.eks. kontrollere følgende:
- fleksibilitet og massefylde
- cellestruktur og om der er tale om åbne eller lukkede celler
- forarbejdningstekniske og anvendelses-tekniske egenskaber, samt
- om resultatet bliver en hærdeplast eller en termoplast.
Opskumningen kan foregå kemisk eller fysisk:
- Kemisk opskumning foregår, når de sammenblandede ingredienser afgiver carbondioxid som drivmiddel.
- Fysisk opskumning sker ved iblanding af et væskeformigt drivmiddel, som ved opvarmning – på grund af reaktionsprocessens eksoterme natur – fordamper.
Tidligere anvendtes visse hydrofluorcarboner (HFC-gasser) som drivmiddel, men disse drivmidler er nu udfaset og erstattet af bl.a. flydende kuldioxid og forskellige pentan isomere.
En særlig type polyurethanerer egnet til forarbejdning ved RIM-processen (RIM = reaction injection moulding). Ved denne metode kan der fremstilles produkter fra integralskum til massive termoplastiske elastomerer.
Ved iblanding af glasfibre kaldes metoden RRIM (= reinforced reaction injection moulding). Herved forbedres de mekaniske egenskaber betydeligt. RRIM-PUR anvendes mest i bilindustrien til interiørdele samt udvendige paneler og pyntelister.
