Knap 30.000 danskere arbejder med plastproduktion

I alt var der mellem 2013 og 2014 27.700 beskæftigede i den samlede danske plastindustri. Det svarer til knap 10 pct. af de ansatte i den danske fremstillingsindustri og knap 1 pct. af den samlede danske arbejdsstyrke.

Del:

Beskæftigelsen i den samlede danske plastindustri er fundet ved at undersøge beskæftigelsen i tre grupper af virksomheder.

Rundspørgen har resulteret i svar fra 33 virksomheder uden for Plastindustrien, hvori en del af de ansatte beskæftiger sig med plast eller produkter relateret til plast. Disse 33 virksomheder beskæftigede i 2014 knap 13.100 personer. Heraf var godt 4.900 personer beskæftiget med plast.

 

Det er således mere end hver tredje ansatte i disse virksomheder, der beskæftiger sig med plast eller produkter relateret til plast. Ud af de 33 virksomheder er 23 mindre virksomheder med under 100 ansatte. Én virksomhed har mere end 1.000 ansatte.