Ida Ebbensgaard bliver moderator på Plastdagen 2025
Når Plastindustrien samler branchen til Plastdagen den 15. maj 2025 i Industriens Hus, bliver det med den erfarne journalist og ordstyrer Ida Ebbensgaard som moderator.

Plastdagen 2025 sætter fokus på de store forandringer, og internationale udfordringer danske plastvirksomheder står over for i de kommende år.
Med Ida Ebbensgaard ved roret er der lagt op til en dag med skarpe debatter og dybdegående samtaler.
Ida Ebbensgaard (f. 1979) har bred erfaring fra både radio, tv og avisjournalistik. Hun har tidligere været ansvarshavende chefredaktør på Zetland, udlandsredaktør på Berlingske og miljøjournalist på Politiken.
Derudover har hun været pressechef i både Klima- og Energiministeriet samt Miljøministeriet.
Moderator med stor faglig viden
– Med Ida som moderator kan vi se frem til en Plastdag, hvor de vigtige debatter bliver skarpt styret, og hvor vi som branche også får udfordret vores synspunkter. Ida har den helt rette erfaring til at styre en konference som Plastdagen og navigere deltagerne igennem komplekse emner som bæredygtighed, international konkurrence og storpolitik. Vi er derfor meget glade for, at hun har sagt ja til at lede os igennem dagen, siger pressechef i Plastindustrien, Martin Skajaa Wøldike.
Plastdagen 2025 starter som vanligt med Plastindustriens generalforsamling, hvorefter dagens program med inspirerende oplæg og debatter tager fart. Sæt kryds i kalenderen den 15. maj og vær med til at drøfte plastindustriens rolle i en verden i opbrud.
Tilmeldingen til Plastdagen 2025 åbner i løbet af februar.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

30. oktober 2026
Se programmet for Plastic Engineering Day 2026
Hvordan kan vi genanvende nogle af de mest udfordrende plastmaterialer? Og hvordan bliver avanceret forskning til løsninger, der fungerer i industrien? Den 10. november samler Plastindustrien studerende, forskere og virksomheder på DTU i Lyngby til Plastic Engineering Day 2026. Se, hvad årets program byder på.
Læs mere

30. oktober 2026
Her er de nominerede til Project Plastic Award 2026
Ti projekter er nomineret til Project Plastic Award 2026, der hylder innovative studenter- og startupprojekter inden for plast. Vinderne kåres i forbindelse med Plastic Engineering Day på DTU i Lyngby
Læs mere

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere