Hvordan kan klimadata blive en reel konkurrencefordel?
Den 29. oktober inviterer vi til konference i Nyborg med fokus på regler, værktøjer og best practice fra plastbranchen. På dagen kan du både høre oplæg fra virksomheder som Nilfisk, der deler erfaringer fra deres bæredygtighedsrejse, og blive inspireret af en række andre cases og eksperter, der viser, hvordan klimadata kan bruges strategisk.

Programmet for konferencen Klimadata som konkurrencefordel den 29. oktober i Nyborg er så småt ved at være klar, og vi kan nu løfte sløret for de første af mange spændende indlæg, du kan høre på dagen. Til at sætte rammen kommer Malene Thiele, Vice President, Global ESG & Sustainability hos Nilfisk og fortæller om den 130 år gamle virksomheds bæredygtighedsrejse, hvor genanvendt plast spiller en af nøglerollerne i omstillingen til en mere bæredygtig produktion.
På konferencen kan du også blive klogere på ecodesign-forordningen og det digitale produktpas samt høre om konkrete værktøjer til såvel klimaregnskab og produktspecifikke beregninger. Dertil kommer en masse spændende cases fra branchen, der deler ud af deres viden og erfaringer.
Tilmeld dig her
Tilmelding til konferencen er åben, og de første pladser er allerede afsat. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her – pladser fordeles efter først til mølle.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

30. oktober 2026
Se programmet for Plastic Engineering Day 2026
Hvordan kan vi genanvende nogle af de mest udfordrende plastmaterialer? Og hvordan bliver avanceret forskning til løsninger, der fungerer i industrien? Den 10. november samler Plastindustrien studerende, forskere og virksomheder på DTU i Lyngby til Plastic Engineering Day 2026. Se, hvad årets program byder på.
Læs mere

30. oktober 2026
Her er de nominerede til Project Plastic Award 2026
Ti projekter er nomineret til Project Plastic Award 2026, der hylder innovative studenter- og startupprojekter inden for plast. Vinderne kåres i forbindelse med Plastic Engineering Day på DTU i Lyngby
Læs mere

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere