Hvilke kompetencer er der brug for i fremtidens plastbranche?
Kravene til danske plastvirksomheder ændrer sig markant i disse år, og behovet for nye kompetencer vokser. Plastindustrien kortlægger lige nu branchens behov – men vi mangler svar fra flere virksomheder for at kunne tegne et retvisende billede af branchens behov.

Plastindustrien gennemfører lige nu en kompetenceanalyse, hvor medlemsvirksomhederne bliver spurgt om deres nuværende og fremtidige behov for kompetencer og arbejdskraft.
Hvis I ikke har svaret endnu, kan I stadig nå det – vi har brug for jeres input!
Plastindustrien bruger de samlede svar som grundlag for dialogen med uddannelsesinstitutioner og beslutningstagere. Et solidt datagrundlag er afgørende for, at indsatsen rammer de reelle behov i branchen.
Vi har lige nu en reel mulighed for at præge, hvordan plastuddannelserne udvikler sig – blandt andet fordi der fra 2027 etableres nye grundforløb. Men det kræver, at vi har et solidt billede af virksomhedernes behov, siger adm. direktør i Plastindustrien Thomas Drustrup.
Jo flere virksomheder der deltager, desto stærkere står branchen i dialogen med både uddannelsesinstitutioner og beslutningstagere.
Tjek din indbakke og send dit svar
Det tager cirka 10 minutter at besvare spørgeskemaet, og vi har brug for dit svar senest den 13. maj.
Spørgeskemaet er sendt til plastforarbejdende- og genanvendelsesvirksomheder, som er medlemmer af Plastindustrien. Modtageren er den person, der er angivet som primær kontaktperson for virksomheden i Plastindustriens medlemssystem.
Spørgeskemaet er sendt via mail i løbet af april, og i emnefeltet står der “Input til fremtidens kompetencer”.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

30. oktober 2026
Se programmet for Plastic Engineering Day 2026
Hvordan kan vi genanvende nogle af de mest udfordrende plastmaterialer? Og hvordan bliver avanceret forskning til løsninger, der fungerer i industrien? Den 10. november samler Plastindustrien studerende, forskere og virksomheder på DTU i Lyngby til Plastic Engineering Day 2026. Se, hvad årets program byder på.
Læs mere

30. oktober 2026
Her er de nominerede til Project Plastic Award 2026
Ti projekter er nomineret til Project Plastic Award 2026, der hylder innovative studenter- og startupprojekter inden for plast. Vinderne kåres i forbindelse med Plastic Engineering Day på DTU i Lyngby
Læs mere

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere