Hvem skal vinde Plastprisen 2026? Indstil din kandidat nu
Frem til den 25. marts kan du indstille kandidater til Plastprisen 2026. Prisen uddeles på Plastdagen torsdag den 21. maj i Industriens Hus.

Plastprisen er branchens mest prestigefyldte hæder, der hvert år gives til en person, et produkt, et projekt eller en virksomhed, som har gjort en ekstraordinær indsats for at fremme plastbranchen i Danmark.
Har du en oplagt kandidat, der fortjener at vinde Plastprisen? Så tøv ikke med at sende din indstilling senest onsdag den 25. marts 2026.
Udfyld indstillingsskemaet som du downloader her, og send det til pd@plast.dk med emnelinjen “Indstilling til Plastprisen 2026”. Husk at vedhæfte et relevant billede af kandidaten.
Alle kan indstille kandidater til Plastprisen. Det er både muligt at indstille andre og sig selv, sin egen virksomhed, institution eller sit eget produkt.
Af de indstillede kandidater udpeger en jury op til fem nominerede.
I år består juryen af Malene Villadsen, Environmental and Sustainability Manager hos Polyprint, Anders Michelsen, client engagement director i Kapacitet A/S, og Thomas Hofman-Bang, administrerende direktør i Industriens Fond.
Medlemmer stemmer om vinder
Når juryen har udvalgt de nominerede, stemmer Plastindustriens medlemmer om den endelige vinder. Hver medlemsvirksomhed har én stemme. Jurymedlemmerne afgiver også deres stemme på de nominerede. I tilfælde af stemmelighed er det juryen, der træffer den endelige afgørelse.
Udvælgelseskriterier
Der lægges i udvælgelsen vægt på, at vinderen af Plastprisen lever op til et eller flere af følgende kriterier:
- Har vist succesfulde veje til at fastholde og udvikle plastproduktion i Danmark
- Har fremmet kendskabet til plastens muligheder
- Har demonstreret innovative måder at bruge eller producere plast på
- Har påtaget sig et ekstra socialt, uddannelses- og / eller miljømæssigt ansvar
- Har bidraget til at løfte øvrige dele af den danske plastbranche.
Sidste års vinder
Vinder af Plastprisen 2025 blev CirkEL-projektet, der har udviklet en metode til at genanvende plast fra udtjente stikkontakter. Læs mere om projektet og baggrunden for prisen her.
Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest til de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche. Foruden æren og anerkendelsen fra branchen modtager vinderen af Plastprisen 2025 en statuette af kunstneren Markan Christensen og en check på 50.000 kroner.
Her kan du se tidligere års vindere – listen findes nederst på siden.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere

24. september 2026
Se billeder og højdepunkter fra Netværksdagen 2026
Plastindustriens nye strategiske fora var i fokus på Netværksdagen 2026. Medlemmer fra hele plastbranchen bidrog med konkrete input til, hvad foraene skal arbejde med, og hvordan de skal fungere. Som altid var der god tid til netværk på tværs af branchen.
Læs mere

11. august 2026
Nye EU-regler for emballage
Fra den 12. august 2026 gælder nye regler om emballage. Her får du et kort overblik over de vigtigste ændringer, og hvad de betyder for din virksomhed.
Læs mere