Hvad er dine erfaringer med REACH-forordningen?
Regeringen har besluttet at se nærmere på de administrative byrder, som danske virksomheder oplever i forbindelse med REACH-forordningen – blandt andet reglerne om mikroplast. Deltag i undersøgelsen her og vær med til at påvirke den kommende revision af EU’s kemikalieregulering.

Regeringen har sat gang i en kortlægning af, hvor meget bureaukrati danske virksomheder møder, når de skal leve op til kravene i REACH-forordningen.
Miljøstyrelsen ønsker derfor input fra især små og mellemstore virksomheder om de konkrete omkostninger og det tidsforbrug, der er forbundet med at leve op til kravene. Det gælder specifikt arbejdet med sikkerhedsdatablade, kemikaliesikkerhedsrapporter, informationspligt om indholdsstoffer i produkter og indrapportering om mikroplast.
Formålet er at få et mere retvisende billede af de administrative byrder, som virksomhederne oplever – og bruge den viden i det videre danske arbejde med revisionen af REACH-forordningen i EU.
Jo flere virksomheder der deltager, jo stærkere grundlag har Danmark for at tale erhvervslivets sag i de kommende EU-forhandlinger.
Hvis du ønsker at deltage, så finder du spørgeskemaet her. Fristen for deltagelse er fredag den 31. oktober.
Læs mere om Mikroplastrestriktionen under REACH forordningen her.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

30. oktober 2026
Se programmet for Plastic Engineering Day 2026
Hvordan kan vi genanvende nogle af de mest udfordrende plastmaterialer? Og hvordan bliver avanceret forskning til løsninger, der fungerer i industrien? Den 10. november samler Plastindustrien studerende, forskere og virksomheder på DTU i Lyngby til Plastic Engineering Day 2026. Se, hvad årets program byder på.
Læs mere

30. oktober 2026
Her er de nominerede til Project Plastic Award 2026
Ti projekter er nomineret til Project Plastic Award 2026, der hylder innovative studenter- og startupprojekter inden for plast. Vinderne kåres i forbindelse med Plastic Engineering Day på DTU i Lyngby
Læs mere

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere