Få adgang til grøn strøm til fast pris
Som medlem af Plastindustrien har din virksomhed adgang til en brancheaftale med energiselskabet Reel. Aftalen gør det muligt at købe strøm fra nye sol- og vindmølleparker til en fast pris – og samtidig bidrage aktivt til den grønne omstilling.

Det kan være komplekst at navigere i elmarkedet og finde løsninger, der både er grønne og økonomisk fornuftige. Plastindustrien har en brancheaftale med Reel som er målrettet virksomheder i plastbranchen og gør det muligt at komme i gang med en såkaldt PPA-løsning (Power Purchase Agreement) – uanset elforbrugets størrelse.
Med en PPA indgår virksomheden en flerårig elkøbsaftale, hvor strømmen kommer direkte fra nye vedvarende energianlæg. Det sikrer både stabil elpris over tid og konkrete CO₂-reduktioner.
Det får du som medlem:
- Fast, lav elpris fra nye sol- og vindmølleparker
- Gratis elforbrugsprofil og rådgivning om din indkøbsstrategi
- ESG-materiale til brug i intern og ekstern kommunikation
- Mulighed for at købe strøm, der rent faktisk medfører opførelsen af nye energianlæg
Case: Faerch går foran med vedvarende energi
Virksomheden Faerch har netop indgået en langsigtet aftale, der sikrer, at over 85 % af strømmen på deres produktionsanlæg i Polen fremover kommer fra vedvarende kilder. Aftalen er indgået med støtte fra Reel og viser, hvordan en PPA både kan bruges strategisk og konkret i en plastproduktion – også på tværs af landegrænser.
– Det er stærkt at se et medlem som Faerch gå forrest og sikre sig strøm fra nye vedvarende energianlæg – og ovenikøbet i et internationalt setup. Det viser, hvordan branchen kan tage aktivt ansvar i den grønne omstilling, siger Anders Kildegaard Knudsen, seniorkonsulent i Plastindustrien.
Gør brug af aftalen
Reel har allerede hjulpet flere plastvirksomheder via brancheaftalen – blandt andet Bi-Plast, Expo-Net og Kellpo – og har erfaring fra mere end 200 PPA-forløb.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

30. oktober 2026
Se programmet for Plastic Engineering Day 2026
Hvordan kan vi genanvende nogle af de mest udfordrende plastmaterialer? Og hvordan bliver avanceret forskning til løsninger, der fungerer i industrien? Den 10. november samler Plastindustrien studerende, forskere og virksomheder på DTU i Lyngby til Plastic Engineering Day 2026. Se, hvad årets program byder på.
Læs mere

30. oktober 2026
Her er de nominerede til Project Plastic Award 2026
Ti projekter er nomineret til Project Plastic Award 2026, der hylder innovative studenter- og startupprojekter inden for plast. Vinderne kåres i forbindelse med Plastic Engineering Day på DTU i Lyngby
Læs mere

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere